Teknisk specialist til arbejdssikkerhed

Kunne du tænke dig at være den, som forebygger ulykker og sørger for dine kollegers sikkerhed? Og vil du bringe din tekniske viden om el og mekanik i spil, når du yder teknisk support angående sikkerhedsspørgsmål?

 

Vi tilbyder en stilling i Grundfos dér, hvor nye produkter og teknologier bliver udviklet, som du skal hjælpe os med at forholde os til fra et arbejdssikkerhedsmæssigt perspektiv.

 

Hos Grundfos Group EHS i Bjerringbro kommer du til at indgå i et team på 3, der supporterer arbejdsmiljøorganisationen, ledere og medarbejdere i at skabe et bedre arbejdsmiljø. Sammen skal I sikre robuste systemer og processer som forudsætning for et sundt og sikkert arbejdsmiljø på tværs af Grundfos’ Group-funktioner, som bl.a. tæller kontor- og testmiljøer, laboratorier, værksteder og kantiner.

 

Risikovurderinger og teknisk rådgivning
Dine vigtigste opgaver bliver at yde teknisk ekspertbistand ift. risikovurderinger og sikre, at vi tester vores nye pumper og produktionsudstyr sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor bliver du tæt sparringspartner til især produktionsudvikling og udviklingslaboratorierne. Du kommer til at have særligt fokus på alt arbejdsmiljø relateret til el og mekanik, men support i forhold til kemi og arbejdsstedets indretning vil også være en del af dit arbejdsområde, ligesom praktisk support ift. implementering af miljøprojekter vil blive en del af dine opgaver.

 

Det gør du, når du:
 

  • yder dagtil-dag support i samarbejde med de øvrige arbejdsmiljøspecialister i Grundfos, herunder analyse af ulykker, kontrol af implementering, support til APV-arbejdet, træning og ad hoc-bistand til tolkning af regler og retningslinjer fra myndigheder og Grundfos standarder
  • udarbejder evalueringer og risikovurderinger af testinstallationer og testproduktioner i afdelingerne Business Development og Advanced Manufacturing Engineering
  • assisterer udviklere og projektleder i forbindelse med ibrugtagningskontrol, arbejdsinstruktioner og evt. udarbejdelse af CEmærkning
  • supporterer arbejdsmiljørepræsentanters arbejde og opbygger kompetencer ved etablering af arbejdsgrupper inden for forskellige tekniske områder i regi af arbejdsmiljøorganisationen
  • gennemfører assessments og audits på tværs af afdelinger for at sikre, at sikkerhedsregler og retningslinjer er implementeret og følges
  • planlægger, driver og implementerer forbedringsprogrammer og kampagner
  • supporterer miljøtiltag, fx kortlægning af energiforbrug og energiforbedringsprojekter.

 

Du har den fulde opbakning fra lederne til at stille krav til den måde, der bliver arbejdet på i forskellige afdelinger, og udfordre rammerne for arbejdsmiljøet – for det har vi behov for, når vi skal indfri vores ambitioner,” siger din kommende leder, senior manager Marie Kloppenborg Jensen.

 

Indgående teknisk viden om el og maskiner
Vi forestiller os, at du:
 

  • er uddannet maskinmester, ingeniør eller har en teknisk uddannelse, fx elektriker, med en overbygning
  • har 5+ års erfaring med sikkerhed med vægt på el og maskinsikkerhed – kendskab til sikkerhed i arbejdet med håndtering af kemi ift. maskiner og udstyr vil være en fordel
  • har kendskab til CEmærkning
  • kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk.

 

Har du erfaring med arbejdssikkerhed og evt. en uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator, er det et plus. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen, indsigt i brugerdirektivet og audit erfaring – men vi skal nok efteruddanne dig om nødvendigt.

 

Som person er du klar på at udfordre kolleger med forskellige baggrunde, og du står fast på dine evalueringer, vurderinger og din faglighed generelt,” slutter Marie.

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior manager Marie Kloppenborg Jensen på telefon +45 4043 0349.

 

Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 4. august 2019 ved at klikke på “Søg denne stilling”. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vil du udforske Grundfos universet nærmere, så kig forbi os på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=zwY54t455CU eller på LinkedIn: www.linkedin.com/company/5195

 

Notice for candidates from Russia and Central Asia

If you are a candidate from any of the below mentioned countries wishing to explore employment opportunities with Grundfos, we would like to firstly thank you for your interest, and urge you to visit the job page of your country to apply for specific positions that interest you, rather than create a talent profile in
our system. This is suggested to ensure full compliance with the data privacy
requirements of your country.

Russia, Belarus, Kazakhstan, Uzbekistan, Turkmenistan, Tajikistan, Afghanistan, Kyrgyzstan

Talent profile

Grundfos now has a global recruiting system in place, supporting our ambition to provide a qualitative user experience to all our candidates.

To be updated on all career opportunities that might interest you as a candidate, we ask you to create a Talent Profile and set up a job alert so that you will be notified when a position that matches your criteria is posted. Creating a profile will also enable Grundfos recruiters to search and find your CV for when your education and experience match a role we are actively working to fill.

Click here to create a profile.

Thank you for your interest in Grundfos.

Support

support

Technical support for online applications send us an email.