Salgsingeniører - Region Vest- og Østdanmark

Klimadagsordenen tæller og Grundfos er i front med meget ambitiøse mål. Vand er vores DNA, og hvis du brænder for at byde ind med din ekspertise på salg af service løsninger på det danske marked, så byder vi dig velkommen ombord.

 

Vi søger salgsingeniører til både øst og vest. Du bliver en del af vores danske service organisation, hvor du skal være med til at intensivere salget af blandt andet vedligeholdelsesaftaler til bygge & anlægs projekter, industri kunder og vandforsynings og spildevandsområdet.

Hvad tilbyder vi?

Grundfos investerer massivt i nye produkter og løsninger, som udover at give en mærkbar differentiering i markedet også udfordrer de traditionelle pumpeløsninger, som Grundfos tidligere har lanceret og er kendt og respekteret for. Løsninger, der med digitalisering åbner op for nye forretnings- og vækstmuligheder indenfor service og vedligehold. Grundfos sikrer udover energirigtige løsninger først og fremmest driftssikkerhed.

 

I tæt samarbejde med Morten Frandsen, Afdelingsleder og det øvrige salgsteam vil du være med til at forme strategien for nye forretningsområder og skabe betydelig vækst på service salg.

 

”Udviklingen går rigtig stærk og vi har brug for hurtigt at tilpasse os. Derfor vil du opleve et miljø og en kultur hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du får stor mulighed for at påvirke den retning vi bevæger os i,” forklarer Morten. 

Hvad drejer jobbet sig om?

Du bliver vores ansigt ud mod nye kunder med opsøgende salg som dit fokus. Du er helt ude hvor behovet hos kunderne skal identificeres og relationerne skal bygges. Du får et tæt samarbejde med serviceteknikere og den interne back office funktion, som står for at udarbejde de fysiske beregninger, tilbud og dokumentation.

 

Din dagligdag vil primært bestå af opsøgende salg, opfølgning på leads og input til nye vækstområder. Du vil blive ansvarlig for dit eget salgsområde – enten Østdanmark (København, Sjælland & Øerne) hjemmehørende på kontoret i Brøndby eller for Vestdanmark (Jylland og Fyn) hjemmehørende på kontoret i Bjerringbro. Med størstedelen af din tid ude hos dine kunder, vil du i dagligdagen køre ud fra dit hjemmekontor. 

 

”Vores kunders behov er altid i centrum, og ærlige relationer er afgørende for at vi kan skabe langvarige partnerskaber. Det bygger på stærke værdier, og at vi tænker hele løsninger, og med det i hånden er der stor frihed til den enkelte sælger,” fastslår Morten. 

 

Med digitalisering udvikler mulighederne sig markant, og som dansk salgsselskab er du særlig tæt på udviklingen. Du vil derfor ofte indgå i workshops omkring nye produkter og løsninger.

Hvad skal der til for at søge?

Du har formentlig en teknisk uddannelse, men vigtigst er, at du besidder en teknisk system forståelse og har erfaring med løsningssalg til f.eks. entreprenører og driftsledere. Arbejder du allerede med digitale løsninger og produkter, eller har du pumpekendskab er det en fordel. Du taler og skriver flydende dansk, og kan ligeledes begå dig på engelsk.

 

Du motiveres af en opsøgende salgsrolle og drives af tydelige resultater. Du trives af at være mere ude i marken end hjemme på kontoret og har derfor en god struktur og selvledelse med dig, samt forståelse for vigtigheden af at rapportere tilbage til teamet. Din kommunikation er enkel og ligetil, og bygger på faglig viden om løsningerne du sælger.

 

”Du trives med at sætte dig ind i nye forretningskoncepter og formidle dem klart og enkelt ude hos dine kunder. Din gennemslagskraft bygger på troværdighed og faglig viden med forretningsmæssig forståelse for både helheden og detaljen”, siger Morten Frandsen.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Morten Frandsen på telefon + 45 51 62 64 53. 

 

Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning og CV allerede i dag og senest den 20. oktober 2019 ved at klikke på “Søg denne stilling”. Vi forventer at afholde samtaler den 24. og 25. oktober så vores nye salgsingeniører kan starte i jobbet senest 1. december 2019.

 

Vil du udforske Grundfos universet nærmere, så kig forbi os på YouTube: http://www.youtube.com/grundfos eller på Facebook: https://www.facebook.com/GrundfosEngineering 

Notice for candidates from Russia and Central Asia

If you are a candidate from any of the below mentioned countries wishing to explore employment opportunities with Grundfos, we would like to firstly thank you for your interest, and urge you to visit the job page of your country to apply for specific positions that interest you, rather than create a talent profile in
our system. This is suggested to ensure full compliance with the data privacy
requirements of your country.

Russia, Belarus, Kazakhstan, Uzbekistan, Turkmenistan, Tajikistan, Afghanistan, Kyrgyzstan

Talent profile

Grundfos now has a global recruiting system in place, supporting our ambition to provide a qualitative user experience to all our candidates.

To be updated on all career opportunities that might interest you as a candidate, we ask you to create a Talent Profile and set up a job alert so that you will be notified when a position that matches your criteria is posted. Creating a profile will also enable Grundfos recruiters to search and find your CV for when your education and experience match a role we are actively working to fill.

Click here to create a profile.

Thank you for your interest in Grundfos.

Support

support

Technical support for online applications send us an email.