Proces teknisk ingeniør til Grundfos´ Komponentfabrik

Har du lyst til at arbejde i en international organisation, hvor du har rig mulighed for at styrke processerne og kvaliteten af vores innovative produktion og produkter, som gør en forskel for mange mennesker verden over?

 

Som vores nye PT Ingeniør vil du spille en nøglerolle i driften af vores højteknologiske montageklare komponentproduktion, som producerer dele til Grundfos´ verdenskendte pumper.

 

Du bliver en del af den APU (Autonomous Production Unit), som vi kalder ARC (Assembly Ready components), beliggende i Bjerringbro. APU’en består i dag af et lederteam på fem Produktionsleder, tre Q-medarbejdere og fire Procesteknikere (PT), hvor det er til PT-gruppen, at vi mangler netop dig som en ny kompetent kollega. Mere konkret vil du blive en del af et kombineret team bestående af Produktionsledelse, Q og PT, som i dag arbejder med en af de nyeste teknologier vi pt. har i vores produktion. Du refererer til APU-Manager, Carsten Nedergaard Kristensen.

 

Området er meget teknisk tungt og består af in-line produktion herunder pladeformning, svejsning, drejning osv. Alle processer er fuldautomatiske og forbundet med robotter, derfor er der også daglige tekniske udfordringer, der skal løses. Du vil få et tæt samarbejde på tværs i vores organisation, herunder vedligehold, logistik, udvikling osv.


 

Hvad drejer jobbet sig om?

 

Som PT Ingeniør er dit mål at sikre optimale produktionstekniske løsninger og processer, samt yde produktionsteknisk støtte til den daglige drift i APU’en.

 

En stor del af hverdagen består af support til dine kolleger i produktionen. Her vil du være ansvarlig for at validere produkter og processer. Området er teknisk, og derfor vil opgaverne også være meget tekniske. Dernæst vil der i jobbet være en koordinerende rolle i forhold til vores udviklingsfunktion, herunder produkter- og udstyrsudvikling. Du bruger størstedelen af din tid på produktionsgulvet, men vil også få ansvaret for en række administrative opgaver, som er tilknyttet produktionen.

 

Derudover vil du varetage følgende opgaver:

 

  • Det fulde procesansvar for én eller flere processer/produktionslinjer inden for pladebearbejdning 
  • Sikre valide arbejdsinstruktioner
  • Du er driver på proces-, sikkerheds- og kvalitetsforbedringer ved hjælp af Kaizen
  • Korrektioner og dokumentation af kontrolinstruktioner, sikkerheds – og betjeningsvejledninger samt arbejds- og omstillingsbeskrivelser
  • Rettelser af produktionsgrundlaget i SAP

 

Det er dit ansvar, at produktionen forløber så gnidningsfrit som muligt via produktionsteknisk støtte til den daglige drift og sikring af de optimale produktionstekniske løsninger og processer. Den faglige forståelse er vigtigt i jobbet, da mange personer vil henvende sig til dig for teknisk sparring. Du skal derfor være indstillet på at arbejde meget on-site på produktionsgulvet og qua din faglighed samt produktkendskab evne at træffe velbegrundede beslutninger hurtigt.

 


Hvad skal der til for at ansøge?

 

Det er et stort plus, hvis du har kendskab til produktion i rustfriplade, herunder pladeformning, svejsning og værktøjsopbygning, samt forståelse for proceskontrol og parametres indvirkning på hinanden. Optimalt set er du faglig uddannet inden for pladeformning suppleret med en teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende. Alternativt har du for kort tid siden afsluttet din videregående uddannelse og har en stor lyst til at lære om branchen, eller du kan fremvise en baggrund med flere års erfaring fra området.

 

Du skal være god til at samarbejde på alle niveauer og prioritere opgaverne i driften. Du skal være handlekraftig og systematisk, da der vil være mange sideløbende opgaver, hvoraf nogle vil være decideret brandslukning. Det er vigtigt, at du er fagligt nysgerrig og formår at have det overordnede tekniske overblik. For at finde de bedste løsninger evner du at involvere andre og udnytte deres kompetencer – du tør at udfordre tingenes tilstand, træffe en beslutning og følge den til dørs.


 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte APU-manager, Carsten Nedergaard Kristensen på telefon +45 24 98 50 22.

 

Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning og CV allerede i dag, senest den 26. januar 2020 ved at klikke på “Søg denne stilling”. Vi forventer at afvikle samtaler primo februar 2020.


 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Vil du udforske Grundfos universet nærmere, så kig forbi os på YouTube: http://www.youtube.com/grundfos eller på Facebook: https://www.facebook.com/GrundfosEngineering 

 

 

Notice for candidates from Russia and Central Asia

If you are a candidate from any of the below mentioned countries wishing to explore employment opportunities with Grundfos, we would like to firstly thank you for your interest, and urge you to visit the job page of your country to apply for specific positions that interest you, rather than create a talent profile in
our system. This is suggested to ensure full compliance with the data privacy
requirements of your country.

Russia, Belarus, Kazakhstan, Uzbekistan, Turkmenistan, Tajikistan, Afghanistan, Kyrgyzstan

Talent profile

Grundfos now has a global recruiting system in place, supporting our ambition to provide a qualitative user experience to all our candidates.

To be updated on all career opportunities that might interest you as a candidate, we ask you to create a Talent Profile and set up a job alert so that you will be notified when a position that matches your criteria is posted. Creating a profile will also enable Grundfos recruiters to search and find your CV for when your education and experience match a role we are actively working to fill.

Click here to create a profile.

Thank you for your interest in Grundfos.

Support

support

Technical support for online applications send us an email.