Samarbejde med studerende

Udforsk dine muligheder og start din karriere som studerende hos Grundfos

Invester i din fremtid

Vi mener, at samarbejde med studerende skaber værdi for begge parter. Vi ønsker at udvikle dine kompetencer ved at bringe din teoretiske værktøjskasse i spil, samtidig med, at du bidrager med nye idéer og synspunkter til vores forretning.

Da vi samarbejder med mange studerende, får du mulighed for at udvide dit netværk inden for forskellige forretningsenheder. Uanset din rolle, får du en ægte mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem praktisk erhvervserfaring i et inspirerende og dynamisk miljø, som sikrer en stejl læringskurve. Udforsk dine muligheder som studerende nedenfor. De forskellige samarbejdsmuligheder er kun mulige i udvalgte lande. Find ledige studiejob på vores globale jobside.

Praktik

Som praktikant får du chancen for at sætte dine akademiske færdigheder i spil i en ægte virksomhedskontekst. Til gengæld får vi fordel af energi og input fra dig og andre unge mennesker, der kan komme med nye betragtninger til, hvordan kendte udfordringer kan håndteres på nye måder.

Hos Grundfos varer en praktikperiode normalt 5-6 måneder, men vi kan også tilbyde kortere perioder. Vi planlægger detaljerne i samarbejde.

Hvis du er interesseret i et praktikophold hos os, er det en god idé at følge med på jobsiden med praktikpladser.

Som praktikant bliver du en del af hverdagen i Grundfos, hvor der er masser af muligheder for at lære gennem nye og udfordrende opgaver. Opgaver som ikke overdrages til dig på grund af din rolle som praktikant, men fordi de er lige så vigtige som enhver anden opgave. Jeg sætter stor pris på ansvaret, og jeg kan altid række ud efter hjælp, hvis jeg får brug for det. Der er en enorm mængde viden samlet i de forskellige afdelinger, og alle medarbejdere er åbne og villige til at dele deres viden og indsigter.

Lasse Louis Svendsen, Intern

Studentermedhjælper

En stilling som studentermedhjælper er et supplement til dine studier, hvor du får relevant og praktisk erfaring inden for dit studiefelt. Du deltager i det daglige arbejde sammen med kolleger i den relevante afdeling. Du kan desuden blive tilknyttet et særligt projekt eller hjælpe med at løse daglige arbejdsopgaver på et mere generelt niveau.

Din ugentlige arbejdstid aftales med din leder, og vi er selvfølgelig fleksible i planlægningen i forhold til dine studier.

Foruden den gratis kaffe er det vigtigste for mig muligheden for at diskutere og forme mine egne opgaver samt konstant blive inspireret til altid at forfølge nye udfordringer og muligheder. Denne mulighed har gjort det muligt for mig at teste mine færdigheder uden for klasseværelset og finde ud af, hvordan jeg kan bruge min teoretiske viden i den virkelige verden.

Rasmus Bjerre Knudsen, Student Assistant

Samarbejde om projekt, bacheloropgave eller speciale

Uanset om du er på udkig efter en case til et semesterprojekt, din bacheloropgave eller specialeskrivning, vil vi gerne samarbejde med dig.

Du får mulighed for at gøre brug af din teoretiske viden i en ægte virksomhedskontekst, og vi drager fordel af den seneste viden fra den akademiske verden.

En win-win-situation, der viser dig, hvordan Grundfos er førende inden for innovation og bæredygtighed, og en mulig fremtidig arbejdsplads efter din uddannelse.

Se de muligheder, vi tilbyder studerende

Du kan finde yderligere oplysninger om mulighederne for studerende på vores lokale karriereside i det land, du er interesseret i. Du kan også søge efter muligheder for studerende på vores globale jobside