Mød Elena - vores digital wizard

Elena Ciobanu, Frontend Developer

Hvem er jeg?
Jeg har en bachelor i Computer Sciene og en kandidat i programmering og multimediedesign. Jeg startede hos Grundfos som frontend-udvikler i 2017, fordi jeg ønskede at være en del af den digitale rejse. Min drøm er at arbejde for en stor virksomhed, hvor jeg kan møde og lære af mange forskellige kollegaer, som er mere erfarne end jeg. Derfor er Grundfos og jeg et godt match.

Sådan gør jeg en forskel
Som frontend-udvikler arbejder jeg på at implementere brugergrænsefladerne i vores digitale ydelser. Derudover er jeg bindeled til backend-afdelingen, der leverer data og omsætter dem til f.eks. de grafiske paneler, kunderne ser i de endelige løsninger. Vores løsninger sikrer vand, hvor der er behov, og er med til at drive en forandring i verden, hvilket er virkelig vigtigt. Det er spændende at være med til at kunne give vandpumperne et egentligt udtryk. Brugergrænsefladerne er det første vores kunder ser og derfor vigtigt for deres førstehåndsintryk af vores løsninger. Det er afgørende, at brugergrænsefladen er anvendelig og giver mening for vores kunder.

Hvad driver mig?
Jeg er vild med den tekniske del af mit job, men også udarbejdelsen af den egentlige business case - årsag, formål og projektvision - er interessant at arbejde med. Vi gør en forskel med de digitale ydelser, vi udvikler til vores kunder. Det er dejligt at være en del af denne nye rejse og have evnen til at påvirke og skabe forandring - at være medbestemmende i forhold til de valg, vi træffer.

Altid parat
Vores kontor for Digital Transformation er et lækkert, åbent kontorlandskab, hvor der arbejder mennesker fra hele verden. Jeg kan virkelig godt lide, at vi er struktureret i små Scrum Teams, hvor du har en Product Owner og en Scrum Master. Den type teamkultur er super fleksibel, og hvert team har et mål og en vision, de arbejder hen imod. Vi er alle udviklere i afdelingen, og kan nemt dele viden og hjælpe hinanden. Det er nyttigt, da vi arbejder i en meget dynamisk virksomhed, hvilket er virkelig spændende, udfordrende og holder mig på stikkerne. Vi har fleksibilitet og frihed til at bruge de værktøjer, vi finder bedst egnede. Vi holder os ajour med, hvad der sker i markedet samtidig med, at vi udfordrer og udvikler os selv.

Fun fact
Et år til jul byggede mit team og jeg på kun en enkelt aften en pejs - kun ved hjælp af pap og et fjernsyn - så vi havde noget at hænge vores julestrømper på.

Mød Lishuai - vores sportselskende teknologi-entusiast

Lishui Jing, Senior Data Scientist

Hvem er jeg?
Jeg har en ph.d. i telekommunikation ved Aalborg Universitet og erfaring som postdoc og Application Engineer. I dag arbejder jeg som Senior Data Scientist, og er begejstret over at være en del af Grundfos' digitale rejse.

Sådan gør jeg en forskel
Med en baggrund inden for signalbehandling, forsker jeg i og implementerer teknikkerne Machine Learning og Deep Learning i vores applikationer ved hjælp af forskellige IT-platforme i skyen. I mit arbejde med Consumer Intelligence tilvejebringer jeg viden om kundens adfærd, så vi kan individualisere, hvad kunderne oplever og eksponeres for, når de besøger og interagerer med vores digitale platforme og øvrige berøringsflader. Jeg er også jævnligt i kontakt med universiteterne, hvor jeg omsætter teori til praksis for at se, hvordan det passer ind i Grundfos' applikationer.

På en rejse sammen
Min personlige rejse hos Grundfos begyndte cirka samtidig med den digitale rejse - så jeg har stort set været med fra starten. Siden da, er vores digitale afdeling kun vokset. Jeg har nydt at være en del af alle oplevelserne på vejen og ønsker at være med mange år endnu, da jeg kan godt lide den måde, Grundfos arbejder med større mål på. Vi bruger mange ressourcer og energi på at udvikle digitale kompetencer til fremtiden.

Hvad driver mig?
Mine kolleger og teknologien. Jeg motiveres af at forbedre det, vi allerede har opnået på vores rejse. For at se, hvor langt vi kan nå. Der er altid nye projekter, nye udfordringer, og der er ikke to dage, der er ens, hvilket er virkelig spændende. Det er fantastisk at være en del af innovationsprocessen på en arbejdsplads, hvor du kan træffe dine egne beslutninger og arbejde med avancerede værktøjer.

Og så er der selvfølgelig mit team. Jeg kan godt lide at arbejde med data sammen med mine kollegaer i afdelingen for analyser og kunstig intelligens. Generelt er der en transparent kultur, hvor kollegarne gerne vil vidensdele og hjælpe hinanden. Det er et godt sted at arbejde - også med to små børn derhjemme. Grundfos gør det nemmere at balancere arbejde og familieliv, hvilket jeg sætter stor pris på.

Fun fact
Jeg er vild med sport og da jeg læste til bachelor var jeg topscorer i en fodboldkamp - en oplevelse for livet.