Om os

Mød Casper - vores Merger & Acquisition-talknuser

Casper Larsen, M&A Specialist - Finance and Valuation

 

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet i Economics and Business Administration i Applied Economics and Finance fra Københavns Handelshøjskole. Jeg blev ansat i Grundfos Vietnam som konsulent i 2009 og har siden da haft forskellige stillinger i hele koncernen.

Det er et job, der kræver en effektiv og systematisk styring af interne og eksterne interessenter, for ikke at nævne vigtigheden af at være detaljeret og kunne træffe hurtige beslutninger.

Casper Larsen

Sådan gør jeg en forskel

Af og til tager det tid at finde den rigtige vej. Efter forskellige stillinger inden for økonomi, forfølger jeg nu en ny udfordring som specialist i afdelingen Merger & Acquisitions (M&A), som hører under Corporate Affairs. Vi er et lille team, der hjælper med at identificere mulighederne for at nå vores strategiske mål f.eks. ved hjælp af opkøb. Det er et job, der kræver en effektiv og systematisk styring af interne og eksterne interessenter, for ikke at nævne vigtigheden af at være detaljeret og kunne træffe hurtige beslutninger. Vi har et afgørende tæt samarbejde med koncernledelsen og bestyrelsen, da de fleste overvejelser er af høj, strategisk betydning. Teamet består af kun fire personer og vi er derfor meget afhængige af dialogen med og input fra interne interessenter, når vi vurderer mulige opkøb.

 

Global karriere

Min karriere i Grundfos har fundet sted i flere lande. Med min erfaring fra Vietnam, Malaysia, Singapore og Thailand kan jeg ærligt sige, at jeg har erhvervet værdifuld, international indsigt i både mit fagområde og Grundfos. Jeg synes, det er meget tiltrækkende og grunden til, at jeg valgte Grundfos. Men årsagen til, at jeg bliver, er en anden. I løbet af de første par år blev det ret hurtigt tydeligt, at Grundfos giver god mulighed for, at man kan udvikle sig både fagligt og personligt i tråd med interesser og karriereperspektiver.

 

Balance mellem arbejde og fritid

Da jeg kom retur til Danmark, fik min kone og tre børn mulighed for at flytte til et af Grundfos-husene, som er placeret nærmest lige over for den bygning, hvor jeg har kontor. Jeg sætter stor pris på, at Grundfos hjælper mig med både at skabe en karriere og samtidig have en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Jeg plejer at sige, at Grundfos næsten er som en stor familie. Virksomheden har en ægte interesse i og mulighederne for at passe på sine medarbejdere og støtter os gennem både op- og nedture.

Parat til at møde endnu en kommende kollega?

Læs, hvad nogle af dine kommende kolleger fortæller om deres arbejde hos Grundfos. Dyk ned i deres arbejdsområder og hør, hvorfor de er glade for deres job, og hvordan de gør en forskel.