Mød Gabi - vores pioner inden for 3D print

Gabi Sanporean, Senior Additive Manufacturing Engineer

Hvem er jeg? 
Jeg har en bachelor i kemiteknik og en kandidat i biokemisk ingeniørvidenskab fra Rumænien. Pludselig endte jeg på en eller anden måde med to ph.d.-grader - én i kemiteknik fra Rumænien og en i maskinteknik fra Danmark. Samlet set arbejdede jeg med forskning inden for polymermaterialer i mere end 12 år, før jeg kom til Grundfos i 2019.

Sådan gør jeg en forskel 
Jeg arbejder med fremstilling af additiver, også kaldet 3D-print, hvor jeg forsker i nye teknologier og deres potentiale. Mit team og jeg hjælper med at identificere mulighederne og samarbejder med kolleger i forskellige afdelinger, for at implementere nye teknologier inden for forskellige områder. Med min forskningsbaggrund, har jeg et indgående kendskab til polymermaterialer, og kan derfor hjælpe med at afklare, hvad der sker i en proces. Det er fedt at være tæt på udviklingen af nye, fremtidsrettede teknologier, der både kan anvendes af Grundfos, men også resten af verden.

Hvad driver mig? 
Før jeg blev ansat, vidste jeg ikke meget om virksomheden og var meget overrasket over, at Grundfos er meget mere end bare pumper, der flytter vand. Grundfos arbejder på bæredygtig vis og har indflydelse på rigtig mange aspekter i vores liv. Der er en ægte bekymring for mennesker over hele verden at kunne sikre vand til nødlidende. Det gør mig virkelig stolt at fortælle andre, hvad vi som medarbejdere hos Grundfos bidrager med. Jeg ser mine egne værdier afspejlet i Grundfos, fordi jeg som kemi-ingeniør forstår, hvad der er på spil ift. de miljøændringer, vi oplever.

Jeg elsker virkelig, hvad jeg laver. Der er så mange spændende projekter, der holder mig udfordret, og ved at være tæt på den teknologiske udvikling, lærer jeg konstant. Mine dage er altid fulde af overraskelser, og tiden går hurtigt med de mange, nye idéer der opstår.

Girl power 
Mit job ville ikke have samme betydning uden mine kolleger. Jeg holder af at være en del af et team, hvor vi har et tæt samarbejde. Miljøet er afslappet og imødekommende med kolleger, der ikke kun holder af deres arbejde men også af hinanden. Vi har en åben kommunikation, og det er nemt at holde kontakt med min leder som forventer, at jeg er åben og ærlig. Jeg sætter virkelig stor pris på at arbejde blandt mange forskellige nationaliteter, og have kolleger over hele verden. Og så ser jeg andre kvinder, der arbejder inden for ingeniørfeltet, hvilket er fantastisk!

Mit bedste råd til en ny kollega 
Grundfos er en stor organisation at komme ind i, men tager du et skridt af gangen, finder du hurtigt dit ståsted. Grundfos er et utroligt sted at arbejde.

Fun fact 
Mine kolleger synes det er sjovt, at jeg kun drikker ting der har stuetemperatur. De siger, at jeg drikker kold kaffe og varmt vand.

Mød Maryam - vores ambitiøse holdspiller

Maryam Momeni, Lead Specialist, Fluid Mechanics

 

Hvem er jeg?
Efter både en bachelor og en kandidatgrad i Mechanical Engineering ved universitetet i Mazandaran i Iran, fortsatte jeg som lektor inden for Fluid Mechanics. I 2009 startede jeg på min ph.d., før jeg i 2013 blev ansat hos Grundfos som Development Engineer. Dette førte til en stilling som Senior Development Engineer, før jeg tiltrådte min nuværende rolle, som specialist inden for Fluid Mechanics.

Sådan gør jeg en forskel
Med en ph.d. i Mechanical Engineering, kan jeg godt lide at løse problemer og finde nye måder at arbejde på. Da jeg hovedsagelig har arbejdet med teknologi inden for vandrensning, udfordrer jeg hele tiden mig selv, til at hjælpe med at løse verdens vandudfordringer. Som ledende specialist, er jeg ansvarlig for forskellige forskningsprojekter og skaber grundlaget for ny teknologi og nye muligheder. Jeg spiller også en nøglerolle i vores simuleringsdrevne udviklingsstrategi, og forsøger at bringe topmoderne viden til vores team. Jeg har dog ikke helt forladt den akademiske verden, da jeg er så heldig at kunne samarbejde med universitetsstuderende om forskellige projekter. De bringer ikke kun de nye ideer og nyttig viden med ind i vores arbejde, men der er altid garanti for et godt, dynamisk samarbejde.

Arbejde med et formål
For mig er Grundfos meget mere end en pumpeproducent. Grundfos har fokus på mennesker. Der tages hånd om og investeres i både medarbejdere og nødlidende. Jeg ønsker, at mit job skal være meningsfuldt, og ved at arbejde med netop vandrensning, er vi med til at bringe rent og sikkert vand til mennesker over hele verden. Det inspirerer mig til at vide, at jeg gør en forskel ved at udvikle pumpeløsninger, der leverer rent drikkevand. Jeg er meget stolt over at være en del af dette.

Samarbejdskultur
Jeg er en energisk og kommunikativ person, og det jeg særligt godt kan lide ved mit job, er at arbejdsmiljøet faktisk er med til at understøtte og forbedre netop disse kvaliteter. Desuden værdsætter jeg virkelig mine kollegaers måde at samarbejde på. Vi hjælper hinanden og deler viden, og jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Grundfos skaber et imødekommende miljø, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle os selv, både personligt og fagligt. Jeg elsker alle de forskellige samtaler med mine kollegaer og værdsætter den gode og konstruktive feedback, jeg får i løbet af en dag. Med kollegaer spredt ud over hele verden, er det aldrig kedeligt. De menneskelige interaktioner motiverer mig til at komme på arbejde hver dag.

Fun fact
For at vaske dagens strabadser af mig, ser jeg et afsnit af TV-serien Friends hver aften før jeg går i seng.