Om os

Mød Antonio - ambassadør for en sund arbejdskultur

Antonio Serra, Senior Supply Chain Director

 

Hvem er jeg?

Med en økonomiuddannelse fra Italien, begyndte jeg at arbejde med kvalitet i en multinational virksomhed. Her gik jeg hurtigt videre til et job inden for indkøb, hvor jeg arbejdede i 14 år. Jeg gik fra at have en lokal funktion til at spille en global koncernrolle. Med et ønske om nye udfordringer, rejste jeg med min hustru og vores døtre til Grundfos i 2018.

Vi er broen mellem kundernes behov og vores produktionssteder - vi lytter til, hvad der er brug for og sørger for, at alle kundekrav imødekommes.
Antonio Serra

Sådan gør jeg en forskel

Inden for indkøb styrer vi to ting: informationsflow og varestrømmen. Begge dele er mit ansvar i Europa og Mellemøsten. Vi spiller en central rolle og sikrer, at tingene foregår på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Vi er broen mellem kundernes behov og vores produktionssteder - vi lytter til, hvad der er brug for og sørger for, at alle kundekrav imødekommes. Men jeg ønsker ikke kun at gøre en forskel for kunderne. Jeg vil også gerne gøre en forskel for mit team. Jeg ser mig selv som en coach, hvor mit job er at påvirke og finde ud af, hvad hver enkelt person er bedst til. Personaleledelse og coaching er den del af mit job, som jeg holder allermest af.

En perfekt balance

For mig er det vigtigt at finde den rette balance mellem familieliv og arbejdsliv. Grundfos giver mig mulighed for at fokusere på min familie og samtidig få nye udfordringer i mit professionelle virke.

 

En helt særlig kultur

Jeg er fortsat forbløffet over den tillid, vi viser hinanden og vores partnere. Dette engagement kommer nok bedst til udtryk i vores virksomheds hashtag #proudtobegrundfos. Det er ikke kun et slogan, men virkelig noget man føler fra alle medarbejdere i virksomheden. Kollegaer gør alt hvad de kan for Grundfos' bedste og ikke kun med deres eget personlige mål for øje. Grundfos er i stand til at kombinere industriproduktion med hensynet til miljøet, så du virkelig fornemmer formålet. Du kan gøre en forskel samtidig med, at du arbejder med konkrete opgaver, som giver dig gode, daglige udfordringer. Derfor er jeg stolt af at arbejde for Grundfos.

Også de mange sociale aktiviteter som f.eks. Grundfos-OL, er med til at gøre en positiv forskel. Jeg var heldig nok til at opleve Grundfos-OL allerede i mit andet år som ansat - en begivenhed, der er et godt eksempel på, hvad der kendetegner os som virksomhed. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.

Fun fact

Ifølge mine kollegaer er jeg ikke typisk italiensk, da jeg godt kan overholde tiden.

Parat til at møde endnu en kommende kollega?

Læs, hvad nogle af dine kommende kolleger fortæller om deres arbejde hos Grundfos. Dyk ned i deres arbejdsområder og hør, hvorfor de er glade for deres job, og hvordan de gør en forskel.