Om os

Mød Christina - der gerne griber nye muligheder

Christina Nedgaard Kristensen, Process Manager

 

Hvem er jeg?

Da hele min familie arbejder hos Grundfos, føler jeg nærmest, at jeg er vokset op med virksomheden. Min rejse begyndte meget tidligt med fabriksarbejde i mine sommerferier. Senere blev jeg ansat som elev og arbejdede i forskellige afdelinger, inden jeg fortsatte med mit studie. Efter endt uddannelse fortsatte jeg min rejse i Grundfos som produktionsplanlægger, før jeg gik videre til at arbejde med forskellige funktioner inden for indkøb.

Når man arbejder globalt, er det vigtigt at dele viden på tværs af selskaberne.
Christina Nedergaard Kristensen

Gode karrieremuligheder

I 2015 blev jeg tilbudt et eventyr i udlandet som Process Manager hos Grundfos i Schweiz. Da min mand også blev tilbudt et job inden for indkøb, besluttede vi at tage hele familien med os og boede i Schweiz i 2,5 år. Det var en enestående mulighed, der virkelig bragte familien og især mine to børn sammen på en helt ny måde.

Uanset om det handler om at prøve kræfter med nye jobroller eller flytte hele familien til et andet land, er der ubegrænsede muligheder hos Grundfos - du skal bare gribe lejligheden, når den byder sig.

Sådan gør jeg en forskel

Jeg er ansvarlig for de processer, der vedrører indkøb til driften, hvilket er en global, tværfunktionel og standardiseret proces. Det er grundlaget for at træffe de rigtige indkøbsbeslutninger i vores Supply Chain og sikrer, at vi gør tingene mest effektivt og hensigtsmæssigt. Når man arbejder globalt, er det vigtigt at dele viden på tværs af selskaberne. Jeg trives med netop denne måde at arbejde på, da der altid er nye projekter og udfordringer.

 

En helt særlig kultur

Grundfos er et særligt sted, hvor du får mulighed for at gøre en forskel i verden. Der er respekt blandt kolleger, og den måde Grundfos behandler medarbejdere på er helt unik. Dine ledere bakker dig altid op, og du får fuld støtte på din rejse gennem Grundfos. Jeg ser altid frem til at komme på arbejde, da vi har det sjovt både på kontoret og i organisationen som helhed. De sidste par år har jeg været på skitur med 40 andre Grundfos-kolleger, hvilket blot er en af mange stolte Grundfos-traditioner. Jeg har deltaget aktivt i at opretholde disse og introducere vores kolleger til vores fantastiske kultur. Det er noget ganske særligt.

Fun fact

Ikke alene blev jeg bidt af at stå på ski mens vi boede i Schweiz, jeg startede også "Badminton-moms" op i min hjemby.

Parat til at møde endnu en kommende kollega?

Læs, hvad nogle af dine kommende kolleger fortæller om deres arbejde hos Grundfos. Dyk ned i deres arbejdsområder og hør, hvorfor de er glade for deres job, og hvordan de gør en forskel.