Nyheder

Ét Grundfos i fire Divisioner

I dag annoncerer vi de næste skridt på vores rejse mod at blive mere innovative og fokuserede på vores kunder. Vi organiserer os i divisioner, så vi kan leve op til vores fulde potentiale og dermed blive hurtigere til at innovere, nemmere at handle med samt at blive en bedre arbejdsplads, hvor man kan lære og udvikle sig.  Den ny organisationsstruktur træder i kraft 1. januar 2022, hvor den nye koncernledelse også tiltræder.

Teknologi og innovation har altid været kernen i det, vi gør. Vi har gennem årene været tro mod vores grundlæggers ord: Verden er fuld af problemer, der kan løses på en bedre måde, og det er de ord, der danner grundlaget for vores fortsatte udvikling hen imod selvstændige divisioner, der bygger på vores kundesegmenter.

Fra 1. januar 2022 bliver vores fire kundesegmenter, Commercial Building Services (CBS), Domestic Building Services (DBS), Industry (IND) og Water Utility (WU), omdannet til divisioner med fuld ’end-to-end accountability’. Det betyder, at divisionerne får det fulde ansvar for deres værdikæde fra innovation til levering af de endelige produkter, løsninger og eftersalgsservice til vores kunder.

”Med disse ændringer kommer vi tættere på vores kunder, bliver nemmere at handle med og bliver hurtigere til at innovere. Vi bliver også et endnu bedre sted at arbejde, lære og udvikle sig,” siger Poul Due Jensen, CEO og koncernchef.

Som en del af ændringen får vi en ny koncernledelse fra 1. januar 2022:

  • CEO Poul Due Jensen
  • Divisionscheferne: Bent Jensen for CBS, Morten Bach Jensen for DBS, Stéphane Simonetta for Industry og Poul Due Jensen som midlertidig divisionschef for WU
  • COO Ulrik Gernow
  • CFO Mikael Geday
  • CHRO Lone Tvis (indtil hun fratræder i slutningen af februar 2022).

”Jeg er virkelig glad for vores nye koncernledelse. Jeg er overbevist om, at vi vil stå i en endnu bedre position til at udnytte de forretningsmuligheder, der ligger til os i fremtiden og sikre, at Grundfos bliver en endnu mere kundecentreret og innovativ virksomhed, som finder nytænkende løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer,” siger Poul Due Jensen og fortsætter:

”Vi indfører disse ændringer til gavn for vores kunder. Det gør vi, for at vi fortsat kan være den mest innovative aktør i branchen og en virksomhed, der virkelig lever op til sit formål. Og det vigtigste er, at vi gør det sammen. Vi er ONE company, ONE Grundfos, forenet af vores formål og vores værdier,” siger Poul Due Jensen.