Nyheder

Holdindsats ved kvindernes EM i håndbold sørger for rent vand og sanitet til familier i Afrika

Når kvindernes europamesterskab i håndbold, EHF EURO 2022, starter den 4. november i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro, er det ikke kun metal om halsen, spillerne har mulighed for at vinde. De vil også have mulighed for at ændre livet for familier på Afrikas Horn ved at vinde Grundfos Player of the Match-prisen - med prisen følger en donation, som giver mere end 1800 familier i Afrika adgang til rent vand og hygiejneartikler.

Rent drikkevand bliver en mere og mere værdifuld ressource, og vi står over for enorme udfordringer inden for vandsektoren på tværs af hele kloden, såsom oversvømmelser, tørke, lækager og meget mere. Betydningen af at vinde klimakampen kan ikke understreges nok. Som stolt, officiel partner af kvindernes EM i håndbold vil Grundfos bruge turneringen som en platform til at sprede kendskabet til udfordringerne samt mulighederne for at gøre en forskel på Afrikas Horn. Sammen kan vi gøre det muligt.

Forandrede livsvilkår på Afrikas Horn
I løbet af de sidste 100 år har Afrika, især Afrikas Horn, været påvirket af 44 procent af verdens tørkeperioder, mens klimaforandringerne har øget hyppigheden og alvoren af perioderne med tørke. Som følge heraf lider 10 millioner børn på Afrikas Horn af akut underernæring, hungersnød og tørst, hvilket gør dem ekstremt følsomme over for sygdomme og infektioner.

Meningsfulde samarbejder og partnerskaber i centrum
Efter alle 47 kampe ved europamesterskabet vil Grundfos sammen med Dansk Røde Kors på vegne af den spiller, som vinder Grundfos Player of the Match, donere 38 hygiejnepakker, som sørger for rent vand og sanitet til familier på Afrikas Horn. De livsforandrende hygiejneartikler og det rene vand vil holde i en måned, hvilket giver familierne mulighed for at være trygge, rene og have adgang til drikkevand. Prisen vidner om, at vi alle kan gøre noget for at hjælpe både i det store og i det små.

”Med 22 millioner mennesker, der lider af hungersnød i Afrika, og 4,3 millioner børn, der risikerer at droppe ud af skolen som følge af tørken, er vi hos Grundfos fast besluttet på at hjælpe på enhver måde, vi kan. I dette tilfælde er vi i stand til at levere rent og sikkert vand til dem, der har brug for det, og disse hygiejnepakker vil gøre en forskel for knap 9.000 børn og voksne. De kan gøre en verden til forskel i de berørte områder. Vi er ovenud lykkelige for at samarbejde med Dansk Røde Kors og Kvindernes EHF EURO 2022 om at yde dette bidrag,” siger Annika Behm Gullstrand, Senior Director, Group Branding and Marketing hos Grundfos.

”Hos Grundfos føler vi et stort ansvar over for mennesker og miljø. Et ansvar for at respektere, beskytte og fremme vandets flow for mennesker, virksomheder og planeten. Derfor fremhæver vi for femte år i træk vandudfordringer. Vi tror fuldt og fast på, at vi ved at forene vores kræfter kan gøre en forskel,” tilføjer Annika Behm Gullstrand.

”Vi er stolte af endnu engang at samarbejde med vores partner Grundfos og derved hjælpe med at give adgang til rent drikkevand på Afrikas Horn. Sporten giver os en fantastisk mulighed for at sprede et værdifuldt budskab, og samarbejdet med Grundfos vil hjælpe begge parter med at sprede kendskabet til donationerne på den største europæiske håndboldscene,” siger generalsekretær Martin Hausleitner fra Det Europæiske Håndboldforbund.


Om Grundfos
Vi er pionerer, der skaber løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer, og forbedrer menneskers livskvalitet. Vores nye brandløfte bekræfter og styrker dette engagement, da vi lover at respektere, beskytte og fremme vandets flow. Som en global pumpe- og vandløsningsvirksomhed bringer vi ekspertise inden for energi- og vandeffektive løsninger og systemer til et bredt anvendelsesområde, som inkluderer vandforsyning, vandbehandling, industri og bygninger. https://www.grundfos.com/

Om Kvindernes EHF EURO 2022
Kvindernes EHF EURO 2022 spilles fra den 4. til 20. november i Slovenien, Montenegro og Nordmakedonien. Byerne Ljubljana, Celje, Podgorica og Skopje er værtsbyer for de 16 bedste europæiske hold under det fælles slogan: "Play with Heart". Alle fire værtsbyer danner rammerne for en indledende runde i hver gruppe, mens Skopje og Ljubljana vil være værter for hovedrundens kampe. Den slovenske hovedstad og dens Stožice Arena vil danne rammerne for den afsluttende weekend. Dette bliver det sidste EHF-europamesterskab for kvinder med 16 deltagende hold, da konkurrencen fra 2024 udvides til at omfatte 24 hold. Flere oplysninger på https://ehfeuro.eurohandball.com/