Præsentation af Grundfos iSOLUTIONS MONITOR

Få indsigt i, hvordan Grundfos iSOLUTIONS MONITOR fungerer, og opdag fordelene ved dataindsamling i realtid for driftsledere. Se, hvordan tilstandsovervågning integreres i alle anlæg og kan anvendes i alle applikationer.

I jagten på vedligeholdelses- besparelser og oppetid søger driftsledere stadig oftere plug-and-play-løsninger for at få indsigt i pumpers og anlægs ydelse – og i potentielle fejl – allerede fra første dag.

I dette modul vil vi se på, hvordan løsninger til tilstandsovervågning bruger målinger fra flere forskellige sensorer og indsamler data fra andre kilder, så du kan se, hvordan anlægget opfører sig over tid. Vi vil derefter se på, hvordan denne viden kan anvendes til at reducere energiforbruget, gøre anlægget i stand til at tilpasse sig de faktiske arbejdsbetingelser og minimere nedetiden. Dette er nu muligt som følge af de enorme forbedringer, der er sket i sensorteknologien i de seneste årtier. Sensorer kan nu registrere mange af de potentielle fejl, der kan forårsage stor skade eller lukke produktionen. Dette har medført et skift til proaktiv og forebyggende vedligeholdelse.

Grundfos‘ tilgang til tilstandsovervågning med sensormålinger og driftsdata hedder GRUNDFOS iSOLUTIONS MONITOR. Denne løsning giver mulighed for forebyggende vedligeholdelse og optimering af ydelsen, hvilket resulterer i energibesparelser.

Lad os se nærmere på elementerne i Grundfos iSOLUTIONS MONITOR: Enheden består af kabinettet, der er IP 54-klassificeret. En meget fleksibel strømforsyning. Indgangs-/udgangskortet til yderligere sensorer og ModBus-grænsefladen. Og til slut kommunikations- modulet og sensortilslutningen. 

Grundfos iSOLUTIONS Monitor- enheden er tilsluttet en enkelt sensor, der kombinerer tre sensorteknologier, der måler vibrationer, medietemperatur og foretager ultralydsmålinger. Det kalder vi overordnet set en VTU-sensor: Vibrationer kan være tegn på hydrauliske problemer eller mekaniske fejl, der er ved at opstå. Medietemperaturen er en nyttig måling til optimering af pumpeprocesser. Og ultralydsmåling muliggør lukning af pumpen i tilfælde af tørløb, hvilket er en af de mest almindelige fejl i pumpeapplikationer.

Ud over VTU-sensoren fås der også et sensorkort, der kan tilsluttes og konfigureres af brugeren, og som giver mulighed for tilslutning af op til fem yderligere sensorer: Digital indgang til digitale afbrydere, f.eks. alarmer og advarsler. Analoge indgange, temperatursensorer, pumpeflow, tryk og meget mere. Og en relæudgang til yderligere alarmer, advarsler eller funktioner.

Når en Grundfos E-motor er tilsluttet, f.eks. en MGE-motor med integreret frekvensomformer eller en ekstern CUE-frekvensomformer, bliver driftsdata, herunder strømforbrug, hastighed og sætpunkter, også registreret.

Installation af Grundfos iSOLUTIONS MONITOR kræver Grundfos GO 2.0-appen. Du skal downloade Grundfos GO 2.0, og derefter kan du starte installationen samt daglig inspektion fra enhver Bluetooth-enhed. Fra appen kan du idriftsætte Grundfos iSOLUTIONS MONITOR, ændre indstillinger og se status for dine pumper og pumpeanlæg. Du kan også aktivere Grundfos iSOLUTIONS Monitor og tilslutte den til Grundfos iSOLUTIONS Cloud. Viden fra de indsamlede data kan tilgås via den cloudbaserede grænseflade, der fungerer i enhver browser. Dette kræver, at du tilmelder dig Grundfos iSOLUTIONS CLOUD. Desuden integreres Grundfos iSOLUTIONS MONITOR også i dit eksisterende SCADA-anlæg, og alle data hentes via ModBus RTU. Faktisk kan Grundfos iSOLUTIONS MONITOR integreres i andre anlæg, uanset branche eller applikation.

Hermed er vi færdige med at se på, hvordan dataviden indsamlet af Grundfos iSOLUTIONS MONITOR hjælper dine operationer. For at opsummere kan du med målinger fra flere forskellige sensorer og data indsamlet fra andre kilder se, hvordan anlægget opfører sig over tid. Og du kan bruge denne indsigt til at reducere energiforbruget, gøre anlægget i stand til at tilpasse sig de faktiske arbejdsbetingelser og minimere nedetiden. Dette skift til proaktiv og forebyggende vedligeholdelse gør dig i stand til at registrere mange af de potentielle fejl, som kan forårsage stor skade på dine pumper eller pumpeanlæg – eller måske endda helt lukke produktionen.

 

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 1
Sluttid
Sluttid: 8 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Grundlæggende