Hvad du kan forvente som industriteknikerlærling

Som industriteknikerlærling er du med helt i front, når der skal produceres præcise og avancerede dele til vigtige produkter.

Du arbejder med avancerede maskiner og teknikker som drejning og fræsning. Du lærer også at programmere CNC-styrede maskiner.

Det kræver præcision og hurtige beslutninger, og du bliver en vigtig brik i at sikre, at produktionen kører som den skal. Du får varierede opgaver og bliver en del af et team, der hele tiden udvikler sig. 

Jeg elsker at kunne arbejde med vores store produktionsapparater og hver dag stå for driften. Som industriteknikere er vi også med til at bygge specialdele til vores mange værktøjer.
Mads, industriknikerlærling

Om uddannelsen

Grundforløb
Afhængig af dine kompetencer, kan grundforløbet vare fra 10 til 60 uger.

Hovedforløb
Når du har gennemført grundforløbet og har indgået uddannelsesaftale med Grundfos, kan du gå i gang med hovedforløbet.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Som industriteknikerlærlinge hos Grundfos kommer du til at gå på Herningsholm Erhvervsskole; Herning

Kan jeg læse videre?
Du kan videreuddanne dig til produktionsteknolog, maskinmester eller diplomingeniør.

SU og løn?
Mens du tager dit grundforløb, kan du få SU. Under hovedforløbet får du lærlingeløn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse. Du får udbetalt løn, både når du er ude i praktik, og mens du er på skoleophold.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen tager 4 år, hvor 55 af ugerne foregår på erhvervsskolen.

Læs mere om uddannelsen på ug.dk: https://www.ug.dk/

Ansøgningsperiode for kommende ledige lærepladser

Industritekniker, maskin (Kan også søges under EUX ordningen)
Ansøgningsperioder: 

  • 5.1.2026 – 28.2.2026
  • 1.6.2026 – 31.8.2026

Bemærk: Jobopslaget er kun tilgængeligt indtil vi har fundet den rette kandidat.