Case

Nem løsning, når der skal tryk på vandet

Med SCALA2 trykforøgerpumpen har Grundfos udviklet en helt enkel løsning på ensartet vandtryk – uanset om der skal tryk på bruseren eller ridebanen.

Den er nem at placere, for den fylder godt nok ikke meget!
Anders Nyholm, installatør, Bedre Bad Hørsholm

Selv når der tages brusebad, tappes vand i køkkenet, vandes have og vaskes bil på samme tid, formår SCALA2 fra Grundfos at holde et stabilt vandtryk i alle haner i hele huset. Den indbyggede sensor måler nemlig hele tiden afgangstrykket, og stiger forbruget, så trykket falder til under det forudindstillede niveau, øges trykket automatisk. Den robuste trykforøgerpumpe er både lille og kompakt, nem at installere og billig i anskaffelse.

Når trykket er lavt fra vandværket

Installatør Anders Nyholm fra Bedre Bad Hørsholm kender til problematikken med manglende vandtryk, der også kan skyldes, at trykket fra vandværket er for lavt. ”Mange private vandværker er bange for at øge trykket af frygt for, at de gamle rørledninger ikke kan klare presset. Det kan give problemer for de husejere, der bor sidst på ledningsnettet, og her kan det være en nem løsning at installere SCALA2 i huset,” forklarer installatøren. 

Men det er ikke kun inde i huset, at vandtryk har stor betydning. Anders Nyholm har netop installeret trykforøgerpumpen hos Vibeke Biune i Skævinge, hvor den sørger for, at familiens ridebane vandes helt ensartet – også i den fjerneste ende, som er mere end 100 meter fra pumpen.

 

Ens tryk på både den korte og lange bane

Ridebanen hos Vibeke Biune måler 20 x 60 meter, hvilket er de professionelle mål til dressur. Banen er anlagt med det specielle underlag af sand, der er trædefast og let fjedrende for at skåne hestens ben. 

”Til vanding af banen har vi installeret 4 pop-up-dyser på hver side af banen, som arbejder sammen parvis, så de vander ind til midten,” fortæller den sjællandske rytter. ”Vi bestemmer, hvor længe hvert dyse-sæt skal vande, så sørger systemet for at skifte til næste sæt. SCALA2-pumpen mærker, at trykket falder jo længere oppe på banen, der vandes. Derfor øger den automatisk trykket, så hele arealet får den samme mængde vand.”

Det er helt enkelt, og det samme var installationen.

 

Plug and pump

”Tag den op af kassen, forbind pumpen til ind- og udgangsrørene med flexslanger, åbn for vandet, sæt strøm til og klik dig frem til det ønskede tryk på displayet. Det er dét,” lyder forklaringen fra Anders Nyholm. ”Og den er nem at placere, for den fylder godt nok ikke meget. Hos Vibeke står SCALA2 på en hylde i stalden, og i en bolig kan den stå i et køkkenskab.”

Selv om SCALA2-pumpen er en arbejdshest, er den ekstrem støjsvag – 47 dB (A) ved typisk brug og 53 dB (A) ved fuld belastning. 

Vibeke Biune er på alle måder glad for, at den kom på banen i Skævinge. 

Relaterede applikationer

Find applikationer fra Grundfos vedrørende dette emne.