Skagen har en særlig plads i danskernes hjerter. Her mødes havene, klitterne bølger langs kysten og byen summer af liv. Midt i det hele sørger Skagen Varmeværk for den varme, der får hverdagen til at fungere.
Skagen Varmeværk leverer varme til tusindvis af hjem hver dag. Og med Grundfos iGRID er det lykkedes at forvandle et presset system til en stabil platform, der giver borgerne tryghed, lavere regninger og en grønnere fremtid.
I flere årtier har omkring halvdelen af Skagens husstande været dækket af fjernvarme. Og da danskerne gennemlevede en energikrise i 2022, valgte endnu flere af byens borgere at udskifte de gamle, omkostningstunge naturgasanlæg med fjernvarme.
Da jeg så iGRID og satte mig ind i, hvad den er i stand til, tænkte jeg med det samme, at den er smart.
Men fjernvarmens stigende popularitet havde også en bagside. For jo flere forbrugere der blev koblet på, desto større blev presset på nettet. Byens to hovedpumper arbejdede konstant på grænsen af deres kapacitet, og det udløste en enkelt afbrydelse i varmeforsyningen:
– I efteråret, hvor vejret stadig var mildt, var det vanskeligt at få et klart billede af forbruget fra de nye forbrugere. Men da temperaturen faldt markant sidst i november, blev deres varmeforbrug tydeligt og slog igennem med fuld styrke, fortæller Thomas Rasmussen, direktør hos Skagen Varmeværk.
Der var brug for en løsning, der kunne stabilisere driften og sikre, at nettet blev udnyttet bedst muligt.
Startskuddet til en stabil fremtid
Det, der skulle vise sig at blive den optimale løsning, blev præsenteret på en workshop hos Grundfos. Det var her, Skagen Varmeværk stiftede bekendtskab med Grundfos iGRID:
- Da jeg så iGRID og satte mig ind i, hvad den er i stand til, tænkte jeg med det samme, at den er smart. Og som med så mange andre store beslutninger i livet, skulle jeg lige lade ideen modne lidt. Men så var vi ellers klar til at rykke på det, fortæller Thomas Rasmussen.
En iGRID-løsning gør det muligt at etablere decentraliserede målepunkter, uden at det kræver store anlægsinvesteringer.
I Skagen blev iGRID-løsningen kombineret med tre decentraliserede pumpestationer, der nu sender varme ud til borgerne, hvor den hele tiden reguleres efter det faktiske behov i nettet:
- Det, der fungerer så godt med iGRID, er, at de forskellige målepunkter bliver drevet af temperaturforskellen i fjernvarmevandet. De genererer strøm nok til et modem, som sender data direkte op i skyen, uden at vi behøver at etablere strøm til installationen. Dermed får vi præcis viden om, hvordan varmen fordeler sig i byen. Det giver bare rigtig god mening, forklarer Thomas Rasmussen.
Grundfos har leveret tre forskellige modeller til Skagen Varmeværk. Denne mindre løsning til Lille Skagen, den store model til Bankekvarteret og den nedgravede brønd til Jens Winthers Vej.
Når hverdagen bliver lettere og grønnere
For Thomas Rasmussen og holdet i Skagen Varmeværk har iGRID givet en mærkbar forskel i hverdagen:
- Vi har fået noget ro! Og det er lækkert for os alle. Vi efterlyste en løsning, der kunne stabilisere driften og aflaste bypumperne, og det må man sige, iGRID gør. Grundfos har virkelig leveret varen her. Ikke bare i forhold til løsningen, men også hvad angår service. Jeg er sindssygt imponeret.
Med installationen af iGRID har Skagen Varmeværk sikret sig en fremtidsklar platform, der kører automatisk og gør hverdagen lettere.
Vi har fået noget ro! Og det er lækkert for os alle. Vi efterlyste en løsning, der kunne stabilisere driften og aflaste bypumperne, og det må man sige, iGRID gør. Grundfos har virkelig leveret varen her. Ikke bare i forhold til løsningen, men også hvad angår service. Jeg er sindssygt imponeret.