Case

Sodavandsproducent reducerer energiomkostningerne med 45%

En energiaudit hos den førende britiske sodavandsproducent Britvic førte til en løsning, der øgede anlæggets ydelse med 70 % og sænkede energiomkostningerne med 45 %. Britvic sparer omkring 69.500 EUR årligt og har tilbagebetalt investeringen på mindre end to år.

Ikke alene har vi oplevet en øjeblikkelig forbedring af vandforsyningen i form af et stabilt og konstant tryk, men vi har også kunnet overvåge og analysere tendensen for flowene, hvilket har muliggjort løbende forbedringer af vores processer
– Calvin Winch, Engineer, Operations Development GB & I, Britvic Soft Drinks Ltd

Situationen

Da Britvic skulle opgradere vandforsyningen på virksomhedens fabrik i Rugby, Storbritannien, var der brug for en løsning, der sikrede levering af de korrekte varierende mængder vand ved det rigtige tryk og derudover reducerede energiomkostningerne og CO2-udledningen. Derudover havde Britvic brug for fjernadgang til systemet, og den nye løsning skulle leveres færdigmonteret i en container for at minimere produktionsforstyrrelser.



Løsningen

Britvic kontaktede Grundfos, og der blev hurtigt fundet en løsning. Først udførte Grundfos’ energioptimeringseksperter en energiaudit i Britvics anlæg for at identificere muligheder for forbedring af energieffektiviteten. Grundfos designede og konstruerede derefter en containerløsning med et trykforøgeranlæg med fem Grundfos CR XL-flertrinspumper på 22 kW ud over et doserings- og desinfektionssystem til vandtankene og en komplet SCADA-kompatibel PLC-enhed med fjernadgangsfunktioner.

CR XL-pumperne leverer en flowhastighed på 290 m3/h ved et reduceret tryk på 2,5 bar. De indbyggede frekvensdrev styrer hele tiden pumpehastigheden og driver hver enkelt pumpe så effektivt som muligt. Det fuldautomatiske system sikrer, at det nuværende produktionsbehov altid opfyldes med det lavest mulige energiforbrug.

Løsningen blev testet på Grundfos-fabrikken, før den blev monteret i en container og sendt til Rugby i Sunderland, hvor en kran løftede den på plads i løbet af få timer. Britvic arbejdede tæt sammen med Grundfos for at reducere risikoen og sikre en præcis installation.

 

Resultatet

Med den tilpassede Grundfos-løsning har Britvic fået opfyldt alle sine mål: Vandflowet er steget med 70 %, samtidig med at energiomkostningerne er reduceret med 45 %. Energibesparelserne beløber sig til 69.500 EUR årligt, hvilket betyder, at Britvic har tilbagebetalt investeringen på mindre end to år. Det tætte samarbejde mellem Britvic og Grundfos sikrede, at ingen produktionstid gik tabt under projektet.

Det effektive pumpesystem hjælper Britvic med at nå sine energimål og er klar til fremtidig vækst, da det kan levere flows på mere end 400 m3/h. Britvic overvejer at gentage løsningen i andre anlæg i Storbritannien og Irland.

"Grundfos trykforøgerpumpeanlægget til Britvic har vist sig at være en stor succes, selv på den korte tid, det har været i drift", siger ingeniør hos Britvic, Calvin Winch. "Ikke alene har vi oplevet en øjeblikkelig forbedring af vandforsyningen i form af et stabilt og konstant tryk, men vi har også kunnet overvåge og tilpasse flowene, hvilket har muliggjort løbende forbedringer af vores processer. Samarbejdet med Grundfos-teamet gik så godt, som vi kunne ønske os, og det faktum, at vi slet ikke mistede nogen produktionstid, tjener alle involverede til ære. Godt klaret!"

Nyt system

  • Grundfos trykforøgeranlæg med fem CR XL-flertrinspumper på 22 kW
  • Grundfos doserings- og desinfektionssystem til vandtanke
  • PLC-enhed med SCADA-integration og fjernadgang

Nøglefunktioner

  • Flowhastighed 290 m3/h ved reduceret tryk på 2,5 bar under fuldautomatisk styring
  • Variable frekvensstyrede pumper, der er i stand til at tilpasse sig vandbehovet
  • Selvrensende anlæg uden produktionsafbrydelse
  • Fjernovervågning og datatrendanalyse
  • Designet med tanke på ekspansion: kapacitet til flows over 400 m3/h
  • Containerløsning, der blev installeret på få timer

Vigtige fordele

  • Energiomkostninger reduceret med 45 %
  • Besparelse på energiomkostninger på omkring 69.500 EUR om året på energi
  • Investeringen tjent ind på mindre end to år
  • Ingen produktionstid tabt under installationen
  • Lokal tekniker- og produktionskapacitet

Føde- og drikkevarer

Der findes allerede løsninger til at opnå en mere bæredygtig fremtid for føde- og drikkevareindustrien.

Andre relaterede historier

Læs relaterede historier fra kunder, der også har fået glæde af en Grundfos-løsning.

Berørte produkter

Find produkter fra Grundfos, der har relation til dette emne.