Case

Grundfos Take Back spiller en vigtig rolle

Udskiftning af energislugende cirkulationpumper kan betale sig! Det faktum bruger man aktivt hos Holmsted VVS & Blik til at understrege virksomhedens fokus på bæredygtighed og genbrug, hvor Grundfos Take Back spiller en vigtig rolle. 

Vi tager os tid til dialog. Bæredygtighed og genbrug handler jo ofte om muligheden for, at kunderne kan spare penge eller CO2. Særligt vores store kunder – virksomheder, kommuner og beredskabet – har selv fokus på emnet, og de forventer, at vi er gode sparringspartnere og rådgivere på området.
Martin Byrgesen Nielsen, VVS-montør

I Trustrup på Djursland har Holmsted VVS & Blik fået succes langt ud over kommunegrænsen med en bæredygtighedsstrategi, der tager fat på dét, der er mest afgørende for deres kunder. Det er blandt andet ansvarligt genbrug, og her er Grundfos Take Back med genanvendelse af gamle cirkulationspumper et initiativ, som kunderne synes er både en god idé og en god historie.

For et par år siden kortlagde indehaverne af Holmsted VVS & Blik, Simon og Sine Holmsted Pallesen, systematisk de samfundsmæssige udfordringer, som vejer tungt hos deres kunder. Bæredygtighed stod højt på listen, og derfor besluttede Simon og Sine, at det skulle være et område, som alle i virksomheden havde fokus på.

En del privatkunder har i følge Martin også selv en fornemmelse af, hvornår cirkulationspumpens dage er talte. Men hos Trustrup-installatøren vil man gerne gøre opmærksom på mulighederne for besparelser i god tid. Det er bl.a. en del af Simon og Sines strategi. 

”Strategien handler om, at vi skal tage os tid til en grundig dialog med vores privatkunder, når vi alligevel er ude hos dem. De skal opleve, at vi også har tid og interesse i de små opgaver, og at der også i små opgaver er potentiale for bæredygtighed og genbrug,” forklarer Martin. ”Og det gør det let at bringe Grundfos Take Back ind i snakken, fordi hele historien er positiv og nem at forklare. Kunderne synes, det er en rigtig god idé, og for os er der næsten gået sport i at fylde Take Back-kassen her i firmaet med udtjente cirkulationspumper."

Det menneskelige hensyn

Alle installatører kan – i lighed med Holmsted VVS & Blik – få deres egen Take Back-kasse, men mange benytter sig af kasserne, der er opstillet hos samtlige vvs-grossister. 

En god historie!
Martin Byrgesen Nielsen, VVS-montør

De fyldte Take Back-kasser afhentes af Grundfos, der kører dem til fleksafdelingen hos Grundfos i Bjerringbro, hvor udtjente ALPHA-, COMFORT- og MAGNA-pumper skilles ad. I Take Back-projektet genanvendes så høj en andel af pumperne som muligt, hvor noget genanvendes i Grundfos’ egen produktion, mens resten sendes til miljømæssig fokuseret genanvendelse. Det er blevet et højt specialiseret og meningsfyldt arbejdsområde for fleksafdelingens medarbejdere, der er personer, som af sociale eller helbredsmæssige årsager har nedsat arbejdsevne. De er derfor ansat på særlige vilkår.

En hel hal til sortering

Take Back-kassen er ikke det eneste bæredygtighedsinitiativ, de arbejder med hos Holmsted VVS & Blik. Arbejdet med bæredygtighedsstrategien fik den østjyske virksomhed til at gentænke sin egen håndtering af rester og affald. I dag er en hel hal indrettet efter rådgivning fra kommunens miljøingeniør. Resultatet er sorteringssystemer til alle former for affald, og en medarbejder er ansat til at holde styr på det hele.

Materialerne er allerede sorteret, når installatørerne vender tilbage til Trustrup efter dagens arbejde. ”Vi har spande med i bilen, så vi kan sortere de forskellige materialetyper på stedet. Det er et godt signal til kunderne om, at vi også selv tager hånd om udfordringerne med bæredygtighed. Det vil være forkert ikke at gøre det,” slutter Martin med en klar opfordring til, at alle i branchen støtter op om genbrug i almindelighed og Grundfos Take Back i særdeleshed.

Berørte produkter

Find produkter fra Grundfos, der har relation til dette emne.