Brugen af trenddata for ALPHA2 GO

Lær, hvordan du læser trenddata for ALPHA2 GO og bruger hændelsesloggen i Grundfos GO-appen til at fejlfinde, diagnosticere fejl og optimere varmeanlæggets ydelse over tid.

I dette modul ser vi nærmere på, hvordan du aflæser trenddata for ALPHA2 GO. Det er ikke altid lige let at identificere den primære årsag til problemer i et varmeanlæg. Uden de rigtige data er fejlfinding ofte forbundet med kvalificerede gæt. For at gøre gøre det lettere at fejlfinde, leverer Grundfos GO-appen derfor trenddata, så du kan analysere pumpens og anlæggets ydelse over tid.

På den måde kan du nemmere finde uoverensstemmelser og fejl, og optimere anlæggets virkningsgrad. For at få adgang til trenddataene skal du forbinde Grundfos GO-appen med ALPHA2 GO. I dashboardet skal du scrolle ned til trenddata. Her får du vist et overblik over alle trenddata, så du kan analysere forskellige ydelsesparametre: Løftehøjde og flow angiver ændringen i driftspunkt over tid.

Driftscyklus hjælper med at finde uregelmæssige mønstre, som kan være tegn på ineffektivitet. Estimeret medietemperatur overvåger væskens temperatur, hvilket kan bruges som et mål for fejlfinding i anlægget. Ved at se på data på tværs af flere cyklusser får du hjælp til at identificere de grundlæggende årsager til et problem.

I modsætning til traditionelle hændelseslogs bruger GO-appen ikke tidsstempler i realtid. I stedet er trenddata organiseret efter tidsstempler for driftscysklusser. En driftscyklus starter, når pumpen tændes, og slutter, når pumpen slukker. Hvis pumpen kører kontinuerligt i mere end 24 timer, registreres en ny driftscyklus, selvom pumpen ikke er slukket. Den seneste driftscyklus kaldes Cyklus 1. Ældre driftscyklusser bevæger sig mod venstre, efterhånden som nye registreres.

Lad os se nærmere på almindelige trendmønstre, og hvad de kan indikere: Hvis løftehøjden er høj og flowet lavt, indikerer det øget modstand i anlægget. Det kan skyldes en blokering eller en lukket ventil. Tjek derfor, om der er forhindringer i anlægget.

Lange driftscyklusser kan betyde, at anlægget ikke kan følge med behovet. Føles rummene kolde, kan det hjælpe at øge flowet eller fremløbstemperaturen. Et pludseligt fald i medietemperaturen tyder ofte på en defekt varmekilde eller en ventil, der sidder fast. Tjek kedeltemperaturen, og kontrollér,om ventilerne er blokerede.

For at hjælpe dig med at identificere udfordringen og overvåge ydelsen registrerer hændelsesloggen i GO-appen vigtige pumpehændelser, herunder:

  • Advarsler
  • Alarmer
  • Systemfejl

Hver hændelse giver en kort beskrivelse af udfordringen og i nogle tilfælde også
en anbefaling til, hvordan du løser den.

Du kan bruge hændelsesloggen til at spore tilbagevendende udfordringer og afgøre, om det vedrører hele anlægget eller blot pumpen.

Ved at aflæse trenddata og bruge hændelsesloggen effektivt kan du fejlfinde anlæg langt mere effektivt, reducere antallet af servicebesøg og sikre en langsigtet optimering af anlægsydelsen.