Nem indregulering med ALPHA Reader og GO Balance-appen

Nem indregulering med ALPHA Reader og GO Balance-appen 

Lær at indregulere et tostrenget radiatoranlæg med GO Balance-appen ved at bruge ALPHA Reader sammen med ALPHA2-pumpen.

I dette Ecademy-emne præsenteres du for ALPHA Reader og Grundfos GO Balance-appen og får forklaret, hvordan de sammen med ALPHA2 -pumpen gør indregulering af tostrengede radiatoranlæg nemmere. 

SÅDAN GØR DU

ALPHA Reader har en indbygget sensor, der læser alle data fra pumpen og overfører dem til din mobile enhed - fx din smartphone eller tablet. 

  • Tænd for ALPHA Reader ved at trykke på knappen på fronten.
  • Aktivér herefter "indreguleringstilstand", og klik ALPHA Reader fast på fronten af ALPHA2-pumpen.
  • Åbn Grundfos GO Balance-appen på din smartphone eller tablet. Du kan hente appen fra App Store eller Google Play.
  • Appen er brugervenlig og guider dig skridt for skridt gennem hele indreguleringsprocessen, så du er sikker på, at du udfører alle handlinger korrekt.
  • Indtast alle relevante data og målinger for hver radiator i huset
  • Realtidsdata fra pumpen sendes fra ALPHA Reader til Grundfos GO Balance-appen, hvor udregningerne af indreguleringen foretages. På den måde bliver din indregulering præcis ift. de faktuelle forhold i boligen.
  • Det tager ca. 2 timer at indregulere alle radiatorer i en gennemsnitlig størrelse privat husstand. 
  • Når varmeanlægget er indreguleret, sender appen automatisk en rapport, som du kan bruge som dokumentation for dit arbejde over for husejeren - og som husejeren fx kan bruge i en situation, hvor husket skal sælges. Rapporten kan e-mailes som den er.

Nu mangler du kun at afmontere ALPHA Reader, så du kan bruge den til næste indreguleringsopgave.