Gør BIM mere effektiv 

Opdag den data-lette tilgang, Grundfos bruger for at reducere anlægsbelastningen og forbedre arbejdsflowene.

I dette modul vil vi se nærmere på den data-lette tilgang, Grundfos bruger for at reducere anlægsbelastningen og aktivt forbedre arbejdsflowene. Lad os komme i gang.

En af de største udfordringer ved BIM er processeringen af de store mængder information, et projekt eller en datamodel indeholder. Jo mere information, der skal bruges til et projekt, jo mere processorkraft skal der bruges for at navigere i det, ændre og håndtere det.

Ofte opbygges BIM-indhold ved hjælp af de samme 3D-tegninger, som man bruger under produktudviklingen og produktionen. Derfor integreres der automatisk mange detaljer om et produkts fysiske udseende i BIM-indhold. 

Disse informationer er dog ikke altid relevant for alle interessenter, f.eks. ingeniører og entreprenører. Det gør også BIM markant større i forhold til dataene. Og det kan forsinke BIM-projektet og reducere arbejdsflowenes effektivitet for slutbrugeren. Derfor er det vigtigt, at alle elementer i et projekt er så data-lette som muligt. 

For at fjerne så mange unødvendige detaljer som muligt bygger Grundfos BIM-indhold op fra bunden. Kun de absolut mest nødvendige data er inkluderet, hvilket reducerer den nødvendige computerprocessering. Det er vigtigt at bemærke, at en mere strømlinet opbygning ikke gør BIM-indholdet dårligere. Lad os se nærmere på, hvordan Grundfos bygger BIM-indhold.

BIM-indholdet til Grundfos MAGNA omfatter en præcis geometri, de nødvendige rør og elektriske stik, og variantspecifikke mekaniske, elektriske og driftsrelaterede data. Alle Grundfos-aktiver er bygget til at imødekomme interessenternes krav. Lad os se på et eksempel.

Projekterende ingeniører har adgang til information om forbindelsespunkter, elektriske belastninger, løftehøjde og flow. Energikonsulenter har adgang til driftsparametre, der leverer data om medie- og energisimulering, og service- og vedligeholdelsesteknikere kan indhente de nødvendige ydelsesdata.

Afhængigt af de forskellige interessenters behov og præferencer kan Grundfos BIM-indhold renderes i tre forskellige opløsninger. Alt grov-, middel- og finrenderet indhold inkluderer alle data om geometri og forbindelser, samtidig med at den data-lette opbygning giver effektive og hurtige arbejdsflows.

I BIM organiseres bygningskomponenter til genanvendelige, parametriske elementer, som kan tilpasses og genbruges på tværs af projekter. Sådanne elementer kaldes også Revit-familier. Hos Grundfos er hver Revit-familie integreret i et typekatalog sammen med alle standardproduktvarianterne. Det giver interessenterne mulighed for hurtigt at skifte mellem produkter, når designforholdene ændrer sig.

Udover skræddersyede datasæt leverer Grundfos også for-formateret indhold for væsentlige standarder og retningslinjer som f.eks. COBie og EMCS. De er alle tilgængelige fra Grundfos Product Center. Grundfos BIM-indhold er tilgængeligt på tværs af produktlinjer, herunder ALPHA-, MAGNA-, og PACO-serierne. Og der føjes regelmæssigt flere til. Det var lidt om den data-lette-tilgang, Grundfos bruger for at reducere anlægsbelastningen og forbedre arbejdsflowene. I næste modul vil vi se nærmere på Grundfos' BIM-tilbud og på, hvor man kan finde dem i Grundfos Product Center.