Introduktion til den forbundne ALPHA3-cirkulationspumpe

Lær, hvordan den indbyggede Bluetooth-forbindelse adskiller ALPHA3 fra de andre cirkulationspumper i Grundfos-programmet, og hvilke applikationer pumpen kan anvendes i.

ALPHA3

ALPHA3 er den første lille cirkulationspumpe fra Grundfos med indbygget Bluetooth-kommunikation. Det betyder, at du kan kommunikere direkte med pumpen ved hjælp af Grundfos GO Remote- og GO Balance-appen, som gør det lettere for dig at arbejde med varmeanlæg.

Vi kommer ind på de applikationer, pumpen kan bruges i, og hvordan ALPHA3 adskiller sig fra de øvrige cirkulationspumper i Grundfos' sortiment.

Her bruges ALPHA3

ALPHA3 anvendes primært i private boliger, men også i erhvervsbygninger. Pumpen kan anvendes i gulvvarmeanlæg, radiatoranlæg og køleanlæg, der håndterer væsker fra +2 til +100 °C. ALPHA3 er især velegnet til varmeanlæg, hvor der er brug for indregulering, og anlæg, der kræver et bestemt driftspunkt.

Her adskiller ALPHA3 sig fra andre små cirkulationspumper fra Grundfos

  • Sammen med GO Remote-appen er pumpen enkel at betjene fx ift. angivelse af forbrug, flow og reguleringsformer
  • Reguleringsformerne vises ved hjælp af brugervenlige symboler for radiatortilstand, gulvvarmetilstand og brugerdefineret tilstand. Med brugerdefineret tilstand kan du angive præcis den pumpekurve, du ønsker
  • Alarmer og advarsler markeres med et rødt udråbstegn
  • Både opsætning og overvågning bliver let, når du bruger Grundfos GO Remote-appen fra din smartphone eller tablet. Appen har i flere år været anvendt til styring af andre Grundfos-pumper som fx MAGNA3
  • Al styring og alle oplysninger, du får brug for, er tilgængelige fra GO Remote-appen. Med andre ord kan du ikke længere indstille pumpen på displayet på pumpehovedet
  • Med Go Remote-appen kan du ændre pumpeindstillinger og få detaljerede oplysninger, advarsler og alarmer direkte på din smartphone eller tablet
  • Takket være den indbyggede Bluetooth-kommunikation kan du indregulere radiator- eller gulvvarmeanlæg ved hjælp af GO Balance-appen direkte fra en smartphone eller tablet, uden at du skal bruge en ALPHA Reader
  • ALPHA Reader er dog stadig praktisk, hvis du får brug for at udvide rækkevidden mellem to enheder
  • Hvis du skal bruge en rapport for at dokumentere indstillingerne eller indreguleringen, leverer GO Balance-appen også den
  • Ser vi nærmere på den mekaniske konstruktion, er ALPHA3 baseret på det samme robuste og pålidelige design som sine forgængere i ALPHA-serien
  • Ved at indstille realtidsuret i pumpen kan ALPHA3 sættes til at følge et ugentligt program
  • Endelig er det muligt at opdatere pumpens firmware via GO Remote for at tilføje funktioner, som forbedrer ydeevnen

Med ALPHA3 får du

  • En pumpe, der er egnet til forskellige varme- og køleapplikationer i private boliger og erhvervsbygninger og især til applikationer
    med behov for indregulering eller et bestemt driftspunkt
  • Den indbyggede Bluetooth-kommunikation sikrer nem fjernbetjening af pumpen fra smartphone og tablet
  • Opsætning, alarmer, advarsler og rapporter via GO Remote-appen
  • Enkel indregulering direkte fra pumpen via GO Balance-appen uden behov for ALPHA Reader-enheden

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 3
Sluttid
Sluttid: 20 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Grundlæggende