Introduktion til LC-niveaustyringen

Introduktion til LC-niveaustyringen

Få mere at vide om det grundlæggende ved LC-niveaustyringer, hvorfor vi har udviklet dem, og hvilke applikationer du kan bruge dem i. 

At tømme brønde i spildevandsanlæg og fylde tanke i vandforsynings-installationer kan være vanskeligt.
Heldigvis gør LC-niveaustyringer fra Grundfos processen meget lettere.

I dette modul giver vi dig en grundlæggende Introduktion til LC-serien, vi fortæller om, hvilke applikationer de kan anvendes i, og giver dig et overblik over de forskellige varianter. Men lad os først se nærmere på nogle af årsagerne til, at vi har udviklet LC-serien.

Kunder inden for vandforsynings- og spildevandsområdet søger typisk anlæg, som er brugervenlige, omkostningseffektive og kan kommunikere med et overvågningssystem. Indtil nu er det kun vores mest avancerede styringer, som fx Dedicated Controls, der har kunnet oprette forbindelse til SCADA-systemer. Man har altså hidtil ikke kunnet overvåge og fjernstyre mindre installationer. Men med de nye LC-niveaustyringer er dette problem løst og hele idéen med LC-niveaustyringerne er at opfylde kundernes behov.

Vi vil gennemgå de forskellige funktioner i modul 3. Men lad os starte med at se nærmere på konceptet bag LC-styringerne.

LC - KORT FORTALT

  • Med LC-serien har Grundfos designet en serie af niveaustyringer til installationer med en eller to pumper, som er ideel til tømnings- og Fyldningsapplikationer – herunder transport af spildevand – og til erhvervsejendomme og kunstvanding.
  • Serien understøtter både drift med traditionel svømmerafbryder og drift med analoge niveautransmittere.
  • Styringerne har prædefinerede indstillinger som passer til disse applikationstyper, og kan derfor nemt og hurtigt tages i brug i de specifikke applikationer.
  • Styringens betjeningspanel viser dig niveauerne og giver dig mulighed for at styre pumperne manuelt.
  • Styringen understøtter desuden Grundfos GO Remote.

Vi vil se nærmere på betjeningspanel og Grundfos GO Remote i næste modul.

FUNKTIONSTYPER
Niveaustyringerne er designet til at køre i to forskellige funktioner: Tømningsfunktion og fyldningsfunktion.

Tømningsfunktion
Ved kørsel i tømningsfunktion vil styringen derfor køre de nødvendige pumper for at tømme en fuld tank eller brønd. Det vil typisk være tilfældet i små spildevandsbrønde eller ved dræning af for eksempel kældre.

Fyldningsfunktion
Når du kører i fyldningsfunktion, er det det modsatte. Her kører de nødvendige pumper for at fylde tanken eller brønden.
Fyldningsfunktionen bruges i applikationer til tankfyldning, hvor vand pumpes fra en flod eller sø til et reservoir eller en tank.
Herfra distribueres vandet videre til kunstvandingsanlæg, golfbaner eller lignende.

VARIANTER
Begge løsninger kan køre enten en eller to pumper.

    LC 231

  • kompakt løsning med certificeret motorbeskyttelse
  • tilbyder en direkte startmetode på op til 12 ampere

    LC 241

  • kabinetløsning, der tilbyder modularitet og tilpasning
  • giver mulighed for at tilføje en ekstra buzzer eller en ekstra I/O
  • tilbyder op til 23 ampere, hvilket gør det til en ideel løsning til større pumper.