Sådan tilslutter du en Grundfos-pumpe til et køletårn

Lær, hvordan du konfigurerer en pumpe i Grundfos GO Remote, så du kan betjene din pumpe og dit køletårn efter dine specifikke behov.

Som beskrevet i det foregående modul spiller Grundfos-pumper en afgørende rolle, når det drejer sig om at sikre, at et køletårn kører optimalt. I det følgende forklarer vi, hvordan du sætter pumpen op i Grundfos GO Remote-appen.

SÅDAN BRUGER DU GO REMOTE-APPEN
Der er tre måder at indstille pumpen på: via pumpens display, via PC-værktøjet eller via Grundfos GO Remote. De to førstnævnte har visse fordele, men Grundfos GO Remote er den hyppigst anvendte og mest brugervenlige metode, og derfor vil vi i dette modul udelukkende fokusere på opsætningen i appen.

  1. Tilslut først temperatursensoren til MGE-motoren via den analoge indgang 1.
  2. Derefter kan du åbne GO Remote-appen og forbinde den med din pumpe. Du skal bruge en Grundfos GO-dongle for at forbinde pumpen med telefonen.
  3. Nu skal du sætte pumpen og køletårnet op. Det kan gøres på flere måder. I det følgende eksempel laver vi en opsætning på en pumpe, der kører ved konstant temperatur, og hvor temperatursensoren regulerer ventilatoren.

EKSEMPEL - KONSTANT TEMPERATUR, HVOR TEMPERATURSENSOR REGULERER VENTILATOREN

  1. Start med at indstille sensoren.
  2. Vælg den analoge indgang 1.
  3. Klik på ”Function”, og vælg ”Feedback”.
  4. Vælg derefter ”Measured”, og så ”Temperature 1”.
  5. Herefter skal du vælge signaltype, temperaturtransmitter og minimum- og maksimumtemperatur, som du kan finde på temperaturtransmitteren.
  6. Derefter skal du vælge reguleringsformen. Klik på ”Control Mode” og derefter på ”Constant Temperature”.
  7. Hvis du vil starte eller stoppe ventilatoren i køletårnet, kan du bruge funktionen ”Limit exceed”.
  8. Når du har valgt funktionen ”Limit exceed”, skal du vælge temperatur 1.
  9. Derefter skal du indstille en grænse på en bestemt temperatur. Det vil gøre, at ventilatoren starter, når temperaturen overskrider denne grænse.
  10. Derefter skal du vælge et hysteresebånd, som afgør, hvor lav temperaturen kan være, før ventilatoren holder op med at køre.På den måde sikrer du, at den ikke starter og stopper ved små temperaturafvigelser, da dette kan medføre slitage på ventilatorens motor.
  11. Derefter skal du under ”Limit exceed” vælge ”Above Limit”, så ventilatoren ikke starter, når du overskrider den indstillede temperatur.
  12. Til sidst skal du vælge et signalrelæ for grænseværdien.

Når du har gennemgået disse trin, er ventilatoren indstillet og dit køletårn klar til brug.

Dette var et eksempel på, hvor nemt det kan være at konfigurere en pumpe og et køletårn i GO Remote.
Appen har mange flere funktioner, der giver dig mulighed for at konfigurere din pumpe og dit køletårn, præcis som du vil have det.

Kursusoversigt

Moduler
Moduler: 3
Sluttid
Sluttid: 15 minutter
Sværhedsgrad
Sværhedsgrad: Middelsvær