Hvorfor er vand så fascinerende?

Hvorfor er vand så fascinerende?

Vand er ekstremt fascinerende og er sandsynligvis det vigtigste molekyle på Jorden. Hør professor Søren Rud Keiding forklare, hvorfor det er så vigtigt at forstå vandets egenskaber.

Vand er min store passion.

Vores evne til at flytte flydende vand - - fra hvor vi finder det til hvor der er behov for det - - har faktisk altid været civilisationernes drivkraft. Alle civilisationer er bygget på vores evne til at flytte vand og bruge vand.

Så det er også min drivkraft som forsker - - at forstå vandets egenskaber. Vand er en ekstremt fascinerende substans - - det vigtigste molekyle på Jorden. Måske er det endda det vigtigste molekyle i hele universet. Det er også drivkraften - - for en virksomhed som Grundfos, der lever af at flytte vand. Grundfos flytter vand. Grundfos tackler de globale udfordringer.

Og evnen til at flytte vand til det sted, hvor det bruges - - i landbruget, i husholdninger i industrien - - på hospitaler over hele verden, er vigtig for os, - - så vi kan opretholde livet på Jorden, - - holde os i live og forblive raske. Vandmolekyler er faktisk meget simple. De fleste kender formlen for et vandmolekyle. H2O.

Den kendes over hele verden. Selvom vandmolekyler er ret simple, er der stadig meget, vi skal lære. Udfordringen for mig som kemiker - - er at se, om vi kan forstå alle vandets vigtige egenskaber - - bare ved at kigge på ét vandmolekyle. Det lyder enkelt, men det er ikke så enkelt, som man skulle tro. Hvis du er ambitiøs, og gerne vil have - - Nobelprisen i kemi, foreslår jeg, at du studerer vand. I dag kender vi omkring hundrede millioner molekyler - - men kun ét af de hundrede millioner. molekyler, nemlig vand - - kender vi i alle dets tre faser.

Nemlig is, flydende vand og damp, der er gasformigt vand. Hele vores klimasystem drives faktisk af vand, - - der skifter fra fast form, is, til flydende form - - og fra flydende form til gasformen damp.

Det, der driver vores klimasystem, er faktisk, når vandmolekyler - i form af is, væske eller gas skifter fra en tilstand til en anden. Der er en enorm mængde energi involveret i disse overgange. Tag bare en normal mængde nedbør i form af 15 mm regn - - over et areal, der f.eks. svarer til en lille by. - Hvis det regner i én time, - - kan den mængde energi, der frigøres, sammenlignes med den mængde energi, - - der frigøres i en atomeksplosion. Der er meget vand i vand.

Det er en mærkelig måde at sige det på, - - men mængden af vandmolekyler i én liter vand er enorm. Hvis du forestiller dig, at ét vandmolekyle erstattes af ét sandkorn, - - skulle man bruge en sandkasse, som var 200 km lang, - - 200 km bred og 200 km høj. Hvis den var fyldt med sand ville den rumme det samme antal sandkorn, - - som der er vandmolekyler i én liter vand.

Hemmeligheden bag vandmolekyler er brintbindingen. Det er altså ikke ét vandmolekyles egenskab, - - men to eller flere vandmolekylers egenskab. Hvis du har et vandmolekyle, - - vil dette vandmolekyle gerne binde sig til et andet vandmolekyle, - - og denne binding kalder vi brintbindingen. At forstå brintbindingen - - er også nøglen til at forstå vand.