ALPHA2 GO er banebrydende nytænkning, der helt enkelt guider installatøren til den mest optimale driftsform og indstilling i varmeanlæg med radiatorer og gulvvarme og i eksisterende fjernvarmeunits, gasfyr og varmepumper.

ALPHA2 GO er en videreudvikling og en afløser for de kendte Grundfos cirkulationspumper ALPHA2 og ALPHA3. Det er også et farvel til besværlige udregninger og gætterier, når cirkulationspumpen skal sættes op med den optimale driftsform og det perfekte sætpunkt. 

”Det afgørende nye er funktionen Guided Setup i Grundfos GO-appen – en funktion, som er udviklet specielt til ALPHA2 GO cirkulationspumpen,” fortæller salgschef for Grundfos, Martin Andersen. ”Kort fortalt fungerer det ved, at installatøren bliver guidet gennem nogle få spørgsmål, hvor svarene sådan set indstiller pumpen, så den passer helt præcist og optimalt til den aktuelle bolig. Alle kan bruge Guided Setup uden at gøre noget forkert.”

De færreste er klar over, at 95% af en cirkulationspumpes miljøbelastning stammer fra driften. Derfor er en korrekt indstilling afgørende for at minimere belastningen.
Salgschef, Martin Andersen

Hvor meget betyder en rigtig indstilling?

”De færreste er klar over, at 95% af en cirkulationspumpes miljøbelastning stammer fra driften,” forklarer salgschefen yderligere. ”Så for at reducere pumpens miljøbelastning, skal indstillingen optimeres. Pumpens energiforbrug kan reduceres med op til hele 55%, hvis den fx indstilles til at køre med proportionaltryk i stedet for konstant hastighed.”

Og det er ikke kun cirkulationspumpens energiforbrug, der påvirkes. Hele varmesystemets driftsøkonomi belastes, hvis cirkulationspumpen indstilles forkert. ”Det er et stort arbejde, hvis man vil beregne, hvilket tryktab mediet får undervejs. Også varmetabet, der handler om boligens størrelse og bygge- eller renoveringsår, har betydning – alt sammen noget, ALPHA2 GO tager højde for,” lyder det fra Martin Andersen.

En universal cirkulationspumpe

ALPHA2 GO kan bruges i nye installationer og til udskiftning af langt de fleste stand-alone cirkulationspumper i varmeanlæg til både radiatorer og gulvvarme. Men også langt de fleste små cirkulationspumper, der er integreret i eksisterende fjernvarmeunits, gasfyr og varmepumper, kan udskiftes med ALPHA2 GO. 

Grundfos GO-appen genkender mere end 20.000 forskellige cirkulationspumper fra Grundfos og andre pumpeproducenter, når installatøren scanner den pumpe, der skal udskiftes. Herefter kommer appen med forslag til hvilken ALPHA2 GO-pumpe, der kan erstatte den gamle, om udskiftningen kræver adapter, og om man kan nøjes med at udskifte pumpehovedet – en detalje, som kan gøre udskiftning i de ofte kompakte fjernvarmeunits, gasfyr og varmepumper en hel del nemmere. 

Netop udskiftning af integrerede cirkulationspumper kan være en udfordring for installatøren, fordi pumperne typisk arbejder med driftssignaler, som er helt unikke for netop til dén enhed, de er en del af. ”Grundfos GO-appen aflæser softwaren fra den gamle pume, overfører informationerne til den nye ALPHA2 GO-pumpe, som herefter drifter videre som den gamle pumpe - også hvad driftssignalerne angår."

"Tidligere har mange installatører brugt meget tid på at opspore de rigtige reservedele til den gamle pumpe, fordi de ikke er en typisk lagervare hos grossisterne,” forklarer Martin Andersen. ”Den tid kan de spare nu!”

Nemmere for både installatør og grossist

Med lanceringen af ALPHA2 GO bliver sortimentet på grossisternes hylder meget mere overskueligt. Det betyder samtidig, at mange installatører i fremtiden vil kunne spare tidskrævende ture til grossisten. 

”Hvis installatøren som standard har ALPHA2 GO 25-75 180 med i bilen, vil de fleste cirkulationspumper i private boliger kunne udskiftes på stedet,” fremhæver Martin Andersen og tilføjer, at netop varianten med 7,5 meters løftehøjde anvendes i mange fjernvarme- og gulvvarmeunits. Desuden kan ALPHA2 GO 25-75 180 reguleres til 6 eller 4 meter ved at bruge Grundfos GO-appen. Der introduceres også en ALPHA2 GO-udgave med en løftehøjde på 9 meter, som blandt andet kan anvendes til udskiftning i varmepumper.

Alle varianter produceres i de kendte tilslutningstørrelser med en indbygningslængde på 130 og 180 mm, og med 1, 1,5 og 2” tilslutning. 

Salgschefen har store forventninger til det nye, banebrydende koncept. ”Ikke mindst fordi prisniveauet for ALPHA2 GO svarer til niveauet for de ALPHA2- og ALPHA3-pumper, der udfases. Og det er ikke bare en ny cirkulationspumpe – det er en helt ny måde at arbejde på, som giver fordele for både grossist, installatør og boligejer,” fastslår han.

Klar! Parat! ALPHA2 GO!

Gratis kurser om pumper

Har du brug for at opdatere din viden om pumper? Så anbefaler vi, at du tager et kig på Grundfos Ecademy, hvor du finder flere end 60 gratis online-kurser om fx trykforøgere, drænpumper, cirkulationspumper og løftestationer. De fleste kurser varer under 15-20 minutter og er inddelt i mindre moduler, så du let kan gå til og fra dem - præcis som det passer bedst ind i din arbejdsdag.