Drikkevand

Grundfos leverer vandbehandlingsløsninger, der kan behandle både grundvand og overfladevand til sikkert drikkevand. Naturlige vandkilder indeholder ofte opløste stoffer, partikler og gasser, som kan påvirke vandkvaliteten. Med den rette vandbehandling kan disse stoffer fjernes, så vandet lever op til kravene til rent og sikkert drikkevand.

Behandling af drikkevand

For at starte de nødvendige beluftningsprocesser skal vandet iltes og beluftes med atmosfærisk luft. Et integreret iltningssystem sikrer optimal iltning på det rigtige tidspunkt i filtreringsprocessen. Vandet behandles efterfølgende i trykfiltre, hvor naturlige filtreringsprocesser fjerner de udfældede stoffer og sikrer rent drikkevand.

Kravene til drikkevandskvalitet bygger ofte på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer. Derudover har de danske myndigheder stillet supplerende krav og grænseværdier til drikkevandskvaliteten i Danmark baseret på lokale forhold.

Fjernede stoffer
  • Jern (Fe2+ )
  • Mangan (Mn²⁺)
  • Ammonium ( NH4+)
  • Nitrit (NO2-)
  • Aggressivt kuldioxid (CO2)
  • Fosfor (P)
  • Arsen (As³⁺)
  • Svovlbrinte (H2S)
  • Metan (CH4)

Produkter til behandling af drikkevand

Fjernelse af uønskede stoffer i drikkevand

Både grundvand og overfladevand indeholder naturligt salte, organiske stoffer, partikler og gasser. Disse stoffer kan påvirke vandkvaliteten og blandt andet give misfarvning, dårlig smag, bakterievækst samt korrosion i rør og installationer. Grundfos har mange års erfaring med at fjerne uønskede stoffer i drikkevandet. 

Aggressiv kuldioxid

Aggressiv kuldioxid kan neutraliseres i et trykfilteranlæg ved hjælp af et kalkbaseret filtermateriale, der kaldes Magno-Dol.

Ammonium

Ammonium kan nedbrydes biologisk ved først at blive omdannet til nitrit og derefter til nitrat.

Arsen

Arsen binder sig til jern og filtreres fra sammen med jern. Hvis vandets naturlige indhold af jern ikke er tilstrækkeligt, kan der tilsættes jernklorid eller anvendes filtermateriale baseret på jernoxid.

Bakterier

UV-desinfektion inaktiverer mikroorganismer ved at beskadige deres DNA. Teknologien er effektiv mod bakterier, vira, alger og svampe i de fleste vandtyper.

Hårdhed

Nanofiltrering giver en delvis blødgøring af vandet uden brug af kemikalier. Fuldstændig fjernelse af hårdhed opnås ved hjælp af ionbytning.

Svovlbrinte og metan

Svovlbrinte og metan kan fjernes ved kraftig beluftning, hvor råvandet tilføres ilt.

Jern og mangan

Efter iltning udfældes jern og mangan, hvorefter de fjernes i sandfiltre. Specielt filtermateriale sikrer effektiv fjernelse af mangan, også ved lave pH-værdier.

Pesticider, PFAS

Pesticider og PFAS fjernes effektivt ved hjælp af aktivt kul eller ionbytning, hvor der anvendes specielle selektive ionbyttere.

Sulfat, klorid og fluorid

Nanofiltrering reducerer indholdet af sulfat, klorid og fluorid ved hjælp af lavtryksmembraner, der selektivt tilbageholder bestemte salte og mineraler.

Se udvalgte tekniske referencer

Rensning af PFOS-forurenet spildevand fra losseplads

Reduktion af PFOS i spildevand fra losseplads

Rambo AB, en kommunal affaldshåndteringsvirksomhed i Sverige, stod overfor en betydelig udfordring med PFOS-forurening i spildevandet fra en losseplads. Grundfos har udviklet og idriftsat en effektiv løsning til rensning af 10 m³/h spildevand indeholdende PFOS.

Vandbehandlingsprocessen omfatter flere trin: kemisk flokkulering for at reducere turbiditeten og samle suspenderede faste stoffer, bundfældning til fjernelse af partikler, sandfiltrering for yderligere at klargøre vandet samt ionbytning for effektivt at reducere PFOS og andre PFAS-forurenende stoffer.

Forbehandlingstrinene (kemisk flokkulering, bundfældning og sandfiltrering) sikrer, at organiske stoffer og suspenderede partikler fjernes, så ionbytningen kan fungere effektivt. Selvom ionbytterkapaciteten med tiden vil blive opbrugt, forhindrer den grundige forbehandling tilstopning og tilsmudsning, hvilket forlænger levetiden på ionbytterne.

Sensorer, pumper og flow overvåges døgnet rundt af et specialudviklet PLC-system, som automatisk alarmerer serviceteknikere ved behov.

Industri:  Offentlig institution

Applikation:  Procesvand

 

Teknisk data: 

  • Vandkilde: perkolat fra losseplads
  • Flow: 10 m3/t 

Enheder i anlæg

  • 3 x doseringsenheder type DDA AR
  • 2 x sandfilter type TFB14
  • 2 x filter til selektiv ionbytning type TFB17 med ekstra svøbhøjde
  • 2 x polymerdoseringsanlæg
  • 2 x opbevaringstanke med omrører
  • 1 x lamelklaringsanlæg

Naturligt mineralvand i genanvendelige PET flasker

Naturligt mineralvand i genanvendelige PET flasker

Danish Bottling Company producerer og distribuerer vand og læskedrikke til førende detailhandelskæder, samt sodavand og energidrikke til et større forhandlernet i Danmark. Danish Bottling Company eksporterer også Nornir® naturligt mineralvand til Kina.                                                                  

I 2007 flyttede Danish Bottling Company produktionen til Brande og fik adgang til egen kilde med naturligt mineralvand. Kilden kendes i dag som Nornir®. Vandet fra kilden er klassificeret som blødt vand med et lavt indhold af natrium og klorid. Med egen boring var der behov for filtrering af råvandet med henblik på fjernelse af jern og mangan. På det tidspunkt leverede Grundfos to fuldautomatiske trykfiltre af typen TFB 14. Efterspørgsel på naturligt mineralvand på genanvendelige PET flasker er efterfølgende steget og med det er behovet for vandbehandling ligeledes øget. Det har ført til levering af endnu en produktionslinje bestående af 2 stk. fuldautomatisk TFB 14 trykfiltre til produktionen i Brande.

Løsningen består i dag af 4 stk. TFB 14 trykfiltre med en ydelse på 2 x 14 m³/t konfigureret som for- og efterfilter. Rørsystemet er udført i rustfrit stål og udstyret med individuelle ventiler. Begge filterlinjer er desuden koblet på fælles styring.

Industri:  Drikkevare

Applikation:  Drikkevand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 2 x 14 m³/t

Enheder i anlæg:

  • Trykfiltre 4 x TFB 14
  • Udstyr til iltning
  • Udstyr til returskyl
  • Central styretavle med alarm

Effektiv fjernelse af jern fra brygvand

Effektiv fjernelse af jern fra brygvand

Et forhøjet jernindhold i vand kan føre til udfældninger og aflejringer i rør, tanke, kedler og andet procesudstyr. Det sker typisk, når jernholdigt grundvand anvendes uden forudgående vandbehandling. Disse aflejringer kræver ofte rengøring og vedligeholdelse for at sikre en stabil og effektiv drift.

I fødevare- og drikkevareindustrien, hvor vand er en del af slutproduktet, kan jern i vandet påvirke både produktionen og kvaliteten af det færdige produkt. Derfor stilles der ofte høje krav til vandets kvalitet.

Et af Ukraines ældste bryggerier, Berdichev Brewery, har forbedret sin produktion med et trykfilteranlæg fra Grundfos.

Jernet fjernes ved hjælp af beluftning og filtrering gennem TFB-trykfiltre med naturlige filtermaterialer, helt uden brug af kemikalier.

Industri:  Bryggeri

Applikation: Brygvand | Drikkevand | Procesvand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 35 m³/t
  • Jern i grundvand: 2.8 mg/L
  • Jern i behandlet vand: < 0,05 mg/l

Enheder i anlæg:

  • Trykfiltre 2 x TFB17 PPA-belagt med 1600 mm svøbhøjde
  • Iltningsanlæg
  • Anlæg til returskyl med pumpe og blæser

Filtrering af 300 m³/t grundvand til produktion af stivelse

Filtrering af 300 m³/t grundvand til stivelsesproduktion

Kunden er AGRANA Starch GmbH, som er specialiseret i forarbejdning af landbrugsafgrøder som majs, kartofler og hvede. Stivelsesdivisionen omfatter flere produktionsanlæg, herunder en fabrik til produktion af hvedestivelse i Pischelsdorf i Østrig.

Vandbehandlingsløsningen består af trykfiltre til fjernelse af jern og mangan fra egen grundvandsforsyning. Efter filtrering anvendes vandet som drikkevand og tilgangsvand til et eksisterende større blødgøringsanlæg, der ligeledes er leveret af Grundfos. Vandet indgår i raffineringen af stivelsesprodukter, der hovedsageligt anvendes som fødevareingredienser, men også som ingredienser i dyrefoder. 

Industri:  Landbrug og gartneri | Fødevareindustri

Applikation:  Kedelvand | Drikkevand | Ingrediensvand | Procesvand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 3 x 100 m³/t
  • Jern: < 0,1 mg/l
  • Mangan: < 0,02 mg/l

Enheder i anlæg:

  • Trykfiltre 3 x TFB 100
  • Kompressor til iltning
  • Blæser og skyllepumpe til returskyl
  • Centralt styreskab med PLC

Trykfiltre i rustfrit stål til Hasselager-Kolt Vandværk

Trykfiltre i rustfrit stål til Hasselager-Kolt vandværk

Grundfos har leveret trykfiltre i rustfrit stål til Hasselager-Kolt vandværk.

Grundvandet bliver iltet ved lufttilførsel fra et kompressoranlæg. Derefter bliver vandet filtreret igennem trykfiltrene for at fjerne jern, mangan og ammonium.

Trykfilterne er udstyret med en specialdesignet dysebund, hvilket giver en række væsentlige fordele, såsom:

  • Jævn fordeling filtermaterialet for optimal udnyttelse
  • Høj filtreringskvalitet
  • Effektivt returskyl sikrer høj filtreringskapacitet
  • Lange serviceintervaller mellem hver returskylning
  • Lang levetid på filtermaterialet

Industri:  Vandværk

Applikation:  Drikkevand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 2 x 100 m³/t

Enheder i anlæg:

  • Trykfiltre 4 x TFB 100 i rustfrit stål AISI 316 installeret som for- og efterfiltre
  • Iltningsudstyr bestående af kompressor samt ilt- og styreluftsystem

Fjernelse af pesticider med aktivt kulfiltrering

Fjernelse af pesticider med aktivt kulfilteranlæg

Et dansk vand- og spildevandsselskab har installeret aktivt kulfilteranlæg fra Grundfos for at kunne overholde grænseværdierne for pesticidrester (alachlor ESA) og organiske opløsningsmidler i drikkevandet.

Vandet behandles ved at lede en delstrøm fra åbne sandfiltre gennem de to trykfiltre med aktivt kul, mens den resterende delstrøm ledes direkte til rentvandstanken. Delstrømmen fra kulfilteranlægget behandles videre i et UV-anlæg, inden den iltes med trykluft og blandes med den ubehandlede delstrøm i rentvandstanken. Valget af kultype blev baseret på pilottest udført med Grundfos' testanlæg på vandværket.

Forsyningsselskabet er ved at opføre et nyt, stort vandværk, derfor er kulfilteranlægget installeret uden for den gamle vandværksbygning. Kulfilteranlægget er designet, så det kan flyttes til en anden lokation, når det nye vandværk er indkørt og det gamle lukker.

Industri:  Vandværk

Applikation:  Drikkevand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 25 m³/t

Enheder i anlæg:

  • 2 x kulfiltre i rustfrit stål type ACTF35
  • UV-desinfektionsanlæg
  • Flertrinspumpe CRE32-1

Få mere viden om filtrering af vand 

Vi har samlet alt, hvad du behøver at vide om filtrering af vand. Fra filtermateriale til et trykfilteranlæg med mange anvendelsesmuligheder til den optimale filtreringsløsning.