Driftssikker energiproduktion starter med vandkvaliteten 

EU og mange andre lande har sat fjernvarme på dagsordenen med deres klimamål. Korrekt vandbehandling er en forudsætning for et optimalt afkast af investeringen, da korrekt vandkvalitet er afgørende for at vedligeholdelse af rør, kedler og varmevekslere.

Kedler og turbiner til varme- og elproduktion er yderst følsomme over for korrosion, belægninger og kalkaflejringer forårsaget af opløste salte og partikler i vandet. Fjernelse af disse stoffer er en vigtig forudsætning for driftssikkerhed, lang levetid og en stabil varmeproduktion.

Kompakte vandbehandlingsløsninger klar til hurtig installation og drift

Ved at samle enkeltanlæg på en fælles ramme opnås en kompakt løsning, der er testet og klar til installation ved levering. Trykprøvning, funktionstest og Factory Acceptance Test (FAT) gennemføres før levering for at sikre hurtig idriftsættelse af løsningen.

Med en rammemonteret vandbehandlingsløsning er samlige interne rør- og elforbindelser udført på forhånd. Hele løsningen er trykprøvet og elektrisk funktionsafprøvet på vores fabrik. De samme fordele kan opnås med både rammemonterede og containerbaserede løsninger fra Grundfos. 

Optimal vandbehandling til fjernvarme & kraftvarmeværker

I denne brochure sætter vi vand på dagsordenen! Læs mere om, hvordan korrekt behandling af spædevand til højtrykskedler kan reducere risikoen for korrosion og forlænge levetiden på kedler, rør og øvrige anlægskomponenter. Få også indsigt i vandbehandling til fjernvarmesystemer.

Se udvalgte tekniske referencer

Kemikaliefri spædevandsløsning til kraftværk

På Energie Steiermark Power Station i Graz, Østrig, omfatter vandbehandlingsanlægget to uafhængige behandlingslinjer med double-pass omvendt osmose, membranafgasning og EDI til produktion af ultrarent vand.

Løsningen producerer demineraliseret vand uden brug af kemikalier, hvilket sikrer minimal miljøpåvirkning.

Kemikaliefrit spædevand til kraftværk

Energie Steiermark Kraftværk i Graz, Østrig har udskiftet deres eksisterende vandbehandlingsanlæg, der producerer spædevand – primært for at undgå at bruge kemikalier. Ved at anvende double-pass omvendt osmoseanlæg, membranafgasser og EDI fra Grundfos produceres ultrarent vand af meget høj kvalitet.

Industri:  Kraftvarmeværker

Applikation:  Kedelvand | Fjernvarmevand

 

Teknisk data: 

  • Ydelse: 2 x 12 m³/t
  • Ledningsevne: < 0,07 µS/cm
  • Kiselsyre (SiO2): < 10 ppm

Enheder i anlæg:

  • Dosering af antiscalant
  • Double-pass omvendt osmoseanlæg 2 x DPRO C3-12/9
  • Membranafgasser MDU 1-10x28" CAVP
  • Elektrodeioniseringsanlæg 2 x EDI 2-5000e
  • Styringsenhed

Optimeret vandbehandling til kraftvarmeværk

Verdo i Randers leverer strøm til 32.000 kunder og fjernvarme til 10.500 kunder. Spædevandsbehandlingen er baseret på UPCORE™-teknologi og leverer totalafsaltet vand til en højtryksdampkedel. 

UPCORE™-princippet sikrer en effektiv udnyttelse af regenereringskemikalierne og kombinerer fordelene ved ionbytning med modstrømsregenerering. 

Spædevand til kraftvarmeværk

På Randers havn, for foden af den 127 m høje skorsten, ligger Verdo. Herfra produceres der årligt 223.000 MWh. Der leveres el til 32.000 forbrugere, og fjernvarme til 10.500 kunder.

På kraftvarmeværket produceres der el og varme i samproduktion. Der anvendes spædevand til dampkedel og til fjernvarmens distributionsnet.

Spædevandet til dampkedlen afsaltes efter det patenterede UPCORE-princip, som giver en effektiv afsaltning med høj vandudnyttelse og lavt kemikalieforbrug. Efter demineraliseringsanlægget poleres vandet i et mixed-bed anlæg, hvorved der opnås en ledningsevne på under 0.07 µS/cm og et kiselsyreindhold på mindre end 0,01 mg pr. liter. Anlægget består af to parallelkoblede behandlingslinjer. Hver linje er dimensioneret til en ydelse på 5 m3/t.

Spædevandet til fjernvarmens distributionsnet produceres i et omvendt osmoseanlæg af typen RO-PLUS. RO-PLUS-anlægget er designet til at opnå en vandudnyttelse på op til 90 % uden at gå på kompromis med hverken driftssikkerhed eller vandkvalitet. Som forbehandling af tilgangsvandet til RO-anlægget anvendes blødgøring. Anlægget har en ydelse på 15 m3/t, og ledningsevnen for det demineraliserede vand er under 10 μS/cm.

PLC-styringen af anlæggene er desuden integreret med værkets eksisterende SCADA-system.

Industri:  Kraftvarmeværker

Applikation:  Kedelvand | Fjernvarmevand

 

Teknisk data: 

  • Ledningsevne: <0,07 μS/cm
  • Kiselsyre (SiO2): <0,01 mg/l
  • Ledningsevne: <10 μS/cm
  • Ydelse: 5-15 m³/t

Enheder i anlæg:

  • Duplex demineraliseringsanlæg UPCORE
  • CO2-afgasser
  • Mixed-bed anlæg type MBA 600
  • Blødgøringsanlæg type STFA 1802
  • Testomat ECO til automatisk måling af vandets hårdhed
  • Omvendt osmoseanlæg type RO-PLUS 03-12 + 3

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Uanset om du vil købe et produkt eller blot har brug for råd fra en af vores eksperter, er vi klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din vandbehandlingsløsning. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.