Reguleringsformer for aircondition

<
>

Et avanceret airconditionanlæg består af en række elementer, og den reguleringsform, du vælger for hvert element, har stor betydning for anlæggets samlede energiforbrug.

Et airconditionanlæg består af en række elementer, og den reguleringsform, du vælger for hvert element, har stor betydning for anlæggets samlede energiforbrug. I denne præsentation vil du lære om de forskellige dele af et airconditionanlæg, og du vil desuden lære, hvilke reguleringsformer der er bedst for hvert element.  Det er vigtigt at forstå, hvilken virkning de forskellige reguleringsformer har i et system, da man både reducerer energiforbruget og opnår store besparelser ved at vælge den rigtige reguleringsform. Besparelserne opnås, når flowet og løftehøjden og dermed også energiforbruget reduceres.

SYSTEMKOMPONENTER
Som et eksempel vil vi se på et anlæg med variabelt flow og en køleenhed til konstant flow.
Anlægget består af følgende elementer:

  • Lamelvarmevekslere
  • Køleloft
  • Køleflade
  • Trykholder
  • Sekundære pumper
  • Primær pumpe
  • Akkumuleringstank
  • Køleenhed
  • Varmegenvinding
  • Køletårn

REGULERINGSFORMER
Hver enhed i anlægget kører på sin egen pumpe. For hver pumpe er der desuden mulighed for at anvende en eller flere reguleringsformer:

  • Konstantkurve
  • Konstanttryk
  • Proportionalt differenstryk (beregnet)
  • Proportionalt differenstryk (målt)
  • Temperaturregulering

Nedenfor får du flere detaljer om hver reguleringsform.

Konstantkurve
Den første reguleringsform kaldes konstantkurveregulering.
I denne reguleringsform justerer du pumpen efter ønsket flow og løftehøjde én gang for alle. 
Det betyder, at der ikke er behov for en reguleringsventil.
Denne reguleringsform kan kun anvendes:

  • når der er behov for et konstant flow og en konstant løftehøjde
  • er velegnet til primære pumper, køleelementer og køletårne


Konstanttryk
Den anden reguleringsform kaldes konstanttrykregulering.
Her justeres pumpens hastighed, så der er altid er et konstant tryk ved tryksensoren.
Denne form kan anvendes til:

  • trykholdersystemer


Proportional differenstryk (beregnet)
Den tredje reguleringsform kaldes proportional differenstrykregulering. 
I denne reguleringsform tilpasses pumpens ydelse til den faktiske kølebelastning.
Løftehøjden og dermed også pumpens hastighed justeres i overensstemmelse med indstillingen af differenstryksensoren, som sidder over selve pumpen. Løftehøjden aftager, når flowet reduceres.
Denne reguleringsform kan anvendes i anlæg med variabelt flow til:

  • Sekundære pumper
  • Blandesløjfepumper til anlæg med lamelvarmevekslere og kølelofter


Proportional differenstrykregulering (målt)
Her reguleres pumpehastigheden efter en temperatur på et særligt referencepunkt - fx foropvarmning af vand i en varm vandtank.
Denne reguleringsform er velegnet til

  • Varmegenvindingsanlæg


Temperaturregulering

I denne reguleringsform tilpasses pumpens ydelse til køletårnets ydelse. Køletårnets ydelse varierer meget afhængigt af udetemperatur og fugt. 
Målet med denne reguleringsform er at sikre, at det vand, der tilføres kondensatoren, har en konstant temperatur.
Denne reguleringsform kan anvendes i:

  • varmegenvindingsanlæg ved foropvarmning af varmt postevand
  •  anlæg med variabelt flow til varmegenvindingsanlæg.