Da Rørcenterdagene løb af stablen i Taastrup den 18. og 19. juni 2025, var klimatilpasning et af de helt centrale emner. Ekstreme vejrhændelser som skybrud, langvarig regn og stigende grundvand udfordrer vores kloaksystemer og bygninger over hele landet – i år satte vi derfor ekstra fokus på klimasikring.
Klimatilpasning er blevet en nødvendighed
Store dele af det danske afløbssystem er forældet, og mange bygninger – især opført før 1960 – har ledningsnet, der ikke er egnet til de klimaudfordringer, vi oplever i dag. Til Rørcenterdagene præsenterede vi teknologier, der ikke blot adresserede problemerne, men også satte gang i dialogen med de fagfolk, der dagligt arbejder med løsningerne – entreprenører, kloakmestre og rådgivere.
En af de løsninger, vi havde med til Rørcenterdagene, var vores opdaterede Hybrid ByPass-brønd. Den kombinerer traditionel gravitationsafledning med intelligente pumper, som automatisk aktiveredes ved kraftig nedbør – og skaber en driftssikker og energieffektiv løsning til klimasikring af bygninger.
Amager Centret er et eksempel fra virkeligheden
Når grundvandet stiger, og skybrud rammer samtidig med stormflod, bliver presset på kloaksystemerne så massivt, at de risikerer at bryde sammen. Det betyder, at vand ikke længere ledes væk fra bygningerne – og i byområder såsom København kan det føre til oversvømmelser, selv ved relativt moderate vejrhændelser.
Et aktuelt og konkret eksempel er projektet ved Amager Centret. Her installerede vi fem Hybrid ByPass-enheder med kapaciteter på 50–100 liter i sekundet i og omkring centret. Løsningen blev taget i brug i midten af 2024 og gav effektiv beskyttelse mod oversvømmelser.
Projektet viste, hvordan moderne klimateknologi kunne integreres i eksisterende bygninger og infrastruktur – ikke blot for at beskytte ejendomme, men også for at sikre deres anvendelighed og værdi i fremtiden.
Fremtidens løsninger kræver samarbejde
Hos Grundfos handler klimasikring ikke kun om teknologi – men om samarbejde. Derfor blev Rørcenterdagene også brugt som platform til at udveksle erfaringer og finde fælles løsninger på branchens udfordringer.
Vores stand blev et samlingspunkt for faglig dialog, teknisk sparring og nye idéer – med fokus på, hvordan vi sammen kunne gøre danske byer og bygninger mere modstandsdygtige over for fremtidens vejr