Emner:

  • Ultrarent vand til brintproduktion
  • Behandling af vand til alkalisk elektrolyse
  • Anbefalet vandkvalitet til alkalisk elektrolyse

Everfuel står bag HySynergy 1-projektet, som er et af de største brintfabrikker af sin art i Europa med en kapacitet på 20 MW. Den producerede brint leveres til det nærliggende raffinaderi i Fredericia, som leverer brændstof til transportsektoren og industrien.

HySynergy 1-projektet anvender alkalisk elektrolyse (AWE), som kræver en stabil forsyning af 4500 liter ultrarent vand i timen med en ledningsevne under 5 μS/cm.

Vandbehandlingsløsningen på HySynergy 1 består af blødgøring ved ionbytning og dobbeltpass RO.

Behandlingstrin i løsningen

Råvandet er byvand uden klor, som allerede er blevet iltet og behandlet i et sandfilter. For at opnå den nødvendige spædevandskvalitet til elektrolysatoren er de efterfølgende behandlingstrin målrettet fjernelse af metalioner og organiske stoffer:

  • Blødgøring ved ionbytning anvendes som forbehandling før omvendt osmose, for at forhindre kalkaflejringer i membranerne.
  • Membranfiltrering med et dobbeltpass omvendt osmoseanlæg, hvor ioner og organiske stoffer fjernes fra vandet, så der opnås demineraliseret vand med lav ledningsevne.
  • CO2-fjernelse ved dosering

HySynergy-projektet er designet til at blive skaleret op i flere faser og forventes i 2030 at have en brintproduktionskapacitet på 1 GW.

Fakta

Teknisk data

  • Råvand: byvand uden klor
  • Ydelse (maks.): 4500 L/h
  • Ledningsevne: < 5 μS/cm

Enheder i løsningen

  • Blødgøringanlæg type SMH 602-F
  • Brinetank
  • Dobbeltpass reverse osmose type DPRO C3-6/3
  • Doseringstank med mixer
  • Doseringspumpe DDC 6-10 AR
  • Spædevandstank 2 x 5000L
  • Boosterpumpe CRNE 15-3

Ingen brint uden vand

Overgangen til grøn energi handler ikke kun om produktion. Opbevaring og distribution er lige så vigtig. Produktionen af grøn brint omfavner denne udfordring - og vand spiller en afgørende rolle i processen.

Grøn brintproduktion indebærer flytning og behandling af store mængder vand for at opfylde kravene til spædevand, poleringsloop, ultrarent vand og køling. Baseret på vores mange års erfaring med vandbehandling til elektrolyse, sikrer vi dig en driftsikker og omkostningseffektiv vandløsning til grøn brintproduktion.