Vejledninger

Sådan opnår du perfekt indregulering med Grundfos GO Balance

Ved at bruge Grundfos GO Balance-appen kan du sikre husejeren en bedre komfort og et bedre indeklima med den helt rette temperatur i alle husets rum.

Lær mere om indreguleringsværktøjet

Grundfos GO Balance giver installatøren et nemt og driftssikkert indreguleringsværktøj, når der skal indreguleres varmeanlæg, hvor der er anvendt Grundfos-pumper. En professionel indregulering sikrer optimal fordeling af varmt vand i varmeanlægget og øger komforten i hjemmet med de rette temperaturer i alle rum.

Når du har downloadet appen til din smartphone eller tablet, er du klar til at høste alle fordelene ved indreguleringsprocessen:

  • Indreguler radiatorer via mobil eller tablet
    Trin for trin guider appen dig gennem indreguleringsprocessen for radiatorer, gulvvarme eller en kombination af de to typer varmeanlæg. Det er hurtigt, nemt at bruge og sparer tid, når man sammenligner med traditionelle værktøjer.
  • Opret rapporter på stedet
    Alle data og beregninger fra indreguleringen er bogstaveligt talt lige ved hånden. Når varmeanlægget er indreguleret, genereres der automatisk en rapport, som du kan gemme og e-maile til fx kunden direkte fra appen.
  • Få adgang til udførte indreguleringer
    Hvis du har brug for at gå tilbage i tiden, giver appen dig også adgang til tidligere indreguleringsresultater.

Fordele for husejere

Efter en indregulering af varmeanlægget vil husejeren både opleve en generel øget komfort i hjemmet efter at alle rum nu har den rette, stabile temperatur, og omkostningsbesparelser, afhængig af husets og varmeanlæggets beskaffenhed.

Andre vejledninger